Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Måling viser opbakning til kortere genoptjening til dagpenge

Syv ud af ti vælgere svarer i en ny måling, at det skal være lettere for ledige at genoptjene retten til dagpenge.

Hvis det stod til vælgerne, så ville reglerne blive ændret, så ledige hurtigere kunne genoptjene retten til dagpenge. Det viser en ny meningsmåling lavet af A&B analyse for netavisen Altinget.

I målingen svarer 68,2 procent af de adspurgte vælgere, at de ønsker en kortere genoptjeningsperiode, 22,4 procent mener ikke, at genoptjeningsperioden skal forkortes, mens 9,4 procent svarer, at de ikke ved det.

Regeringen har afvist krav fra Enhedslisten og SF om at ændre dagpengereformen i forbindelse med finansloven for 2015. Men Altingets måling viser, at der også blandt regeringens egne vælgere er flertal for en lempelse af dagpengereglerne.

Hele 70 procent af Socialdemokraternes vælgere og 55 procent af de Radikales vælgere svarer nemlig i målingen ja til ønsket om en lempelse af genoptjeningsreglerne.

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen (S), mener, at tallene er et udtryk for et holdningsskifte hos vælgerne.

»Vælgerne må have ændret holdning. For ved forrige valg pegede 60 procent af vælgerne på partier, der ville forkorte dagpengeperioden og forlænge genoptjeningsperioden,« siger han og understreger, at det er de Radikale, Dansk Folkeparti og hele den borgerlige blok, der stod bag dagpengereformen i 2010, der »bærer skylden« for reformen og derfor må påtage sig ansvaret for den.

Han siger også, at regeringsgrundlaget med de Radikale blokerer for ændringer af dagpengesystemet.

»Vi kan kun gøre, hvad der er politisk muligt. Vi har sørget for, at de her mennesker kan blive forsørget, blandt andet med arbejdsmarkedsydelsen. Men de politiske aftaler, vi lavede med De Radikale, er vi forpligtet af, og det betyder, vi ikke kan ændre mere på reglerne,« siger Leif Lahn Jensen til Altinget.

BNB

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.