Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Måling: Pernille Vermunds Nye Borgerlige ser ud til at tabe pusten

Rød blok opnår den bedste meningsmåling siden folketingsvalget, mens Nye Borgerlige går tilbage.

ARKIVFOTO: Formand for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, og næstformand Peter Seier Christensen
ARKIVFOTO: Formand for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, og næstformand Peter Seier Christensen

Nye Borgerlige ser ud til at tabe pusten, mens rød blok vinder kraftigt frem.

I en ny Voxmeter-måling for Ritzau står Nye Borgerlige til en procent af stemmerne.

For to uger siden stod partiet til at få 2,3 procent af stemmerne. Der er altså tale om et fald, omend der skal tages højde for en statistisk usikkerhed på plus/minus 0,6 procentpoint.

Dermed ser partiet med den meget stramme udlændingepolitik, ønske om exit fra EU og løfter om markant lavere skat ikke ud til at komme over spærregrænsen på to procent.

I stedet risikerer partiet at trække stemmer fra blå blok.

Kristendemokraterne står til 0,5 procent med en usikkerhed på plus/minus 0,4 procentpoint og bidrager muligvis til stemmespild ved næste folketingsvalg.

I målingen står rød blok til 52,7 procent af stemmerne mod 47,1 procent af stemmerne til blå blok.

Det er en forskel på 5,6 procentpoint med en statistisk usikkerhed på plus/minus 3,1 procentpoint.

Det er den bedste måling siden valget og kan give de røde partier et rygstød under 2025-forhandlingerne, der skal ende med at sætte den økonomiske kurs for Danmark det næste årti.

Sædvanligvis er styrkeforholdet mellem de to blokke i dansk politik meget tæt. Men i den seneste målinger er rød bloks forspring udbygget, og de røde partier ser ud til at vinde med en større forskel.

Regeringspartiet Venstre står til at få 17,5 procent mod 19,5 procent ved valget 18. juni sidste år.

Med 28,6 procent af stemmerne får Socialdemokratiet den bedste måling siden valget, hvor det største oppositionsparti fik 26,3 procent af stemmerne.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.