Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lykketoft: V-kampagne spiller på »underliggende racisme«

Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), langer i et nyhedsbrev ud efter Venstre-kampagne, som han mener giver »medløb til en fremmedfjendtlighed«.

Mogens Lykketoft på sit kontor i Folketinget.
Mogens Lykketoft på sit kontor i Folketinget.

Venstres meget omtalte kampagne for et kontanthjælpsloft får en særdeles hård medfart af Mogens Lykketoft, socialdemokrat og formand for Folketinget.

»Venstre taler stadig om nulvækst og fabler om et ubestemt kontanthjælpsloft,« skriver han i et nyhedsbrev offentliggjort på hjemmesiden for Socialdemokraterne i Høje-Taastrup, hvor Lykketoft er opstillet.

»Vi vil ikke spille med på den underliggende racisme, der antyder, at det specielt er familier af fremmed herkomst, der får mange penge i kontanthjælp, og det derfor er en god ide at skære netop der,« fortsætter han.

For en måned siden lancerede Venstre en stor kampagne med ét tal i centrum: 454.215 kr. Det er beløbet, som et ægtepar med tre børn i hhv. vuggestue, børnehave og SFO i alt kan modtage i kontanthjælp, boligsikring, børnecheck og tilskud til institutioner ifølge et svar fra Beskæftigelsesministeriet.

Samme ministerium har ifølge Jyllands-Posten opgjort, at der i juni 2014 var 6.084 ægtepar på kontanthjælp. Af dem var 8 ud af 10 begge indvandrere eller efterkommere af indvandrere.

Politisk ordfører Inger Støjberg (V) bemærker, at »Mogens Lykketoft har det med at skrue sig meget højt op« og afviser, at »der findes nogen form for racisme i Venstres kampagne«.

»Alle regler gælder lige for alle i ydelsesystemet. Og det er jo et faktum, at omkring 80 pct. af parrene er indvandrerægtepar. Det viser bare, at vi har et meget stort problem,« siger Støjberg.

Hun betegner et kontanthjælpsloft »som et kærligt skub i ryggen for at komme ud på arbejdsmarkedet«.

Medløb til fremmedfjendtlighed

I et interview med Politiko.dk uddyber Mogens Lykketoft sit argument.

»Venstre og Dansk Folkepartis synspunkt er, at når folk hører, at de kan få noget, der ligner kontanthjælp her i landet, så kommer de stormende hertil som flygtninge. Mit og vores synspunkt er, at vi ikke anstændigvis kan give mennesker så lav en ydelse, at de ikke leve en tilværelse som alle andre her i landet, hvis de har børn. Det danske samfund må være stærkt nok til at give dem et hurtigt tilbud om noget arbejde, som de kan leve af - som jo ligger i regeringens nyeste udspil. Men så længe man ikke gør det, må man sørge for, at det er i hvert fald er muligt at få en tilværelse til at hænge sammen. Det er ikke muligt, hvis man er på starthjælp eller noget, der ligner det der ubestemte kontanthjælpsloft, man fabler om.«

Hvori ligger den underspillede racisme?

»Det kan da godt være, man kan udtrykke det på anden måde. Men jeg har altid været bange for, at hvis vi ikke er i stand til at bryde den særligt høje arbejdsløshed blandt indvandrere og flygtninge, så vil det vende sig mod hele vores velfærdssystem og blive til en stigmatisering af folk af en anden herkomst.«

Deri ligger racismen?
»Deri ligger en mulighed for dem, der er imod et ordentligt velfærdsniveau, til at applere til en form for fremmedfjendtlighed, om du vil. Det kan være, at racisme er et forkert ord.«

Hvad vil du sige til dem, der mener, at racisme måske er for højt et kort at spille i en debat om offentlige overførselsindkomster?
»Jeg mener bestemt, at man kan fejltolke brugen af ordet racisme. Derfor vil jeg hellere sige, at det giver medløb til en fremmedfjendtlighed.«

Konkret forslag når valget nærmer sig

Det er fortsat uklart, hvilke ydelser der hører under Venstres såkaldt moderne kontanthjælpsloft, ligesom partiet ikke vil svare på, hvor loftet skal ligge.

Regner man med det oprindelige kontanthjælpsloft indført af VK-regeringen i 2002, så ville et ægtepar med børn i dag højest kunne modtage 344.032 kr. årligt i kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte.

Adspurgt om Venstre er nået frem til, hvor loftet skal ligge, svarer Støjberg:

»Nej. Det vil blive mere konkret omkring vores samlede jobreform, når vi nærmer os valget.«

Ifølge Beskæftigelsesministeriet er der blot 1.150 familier i Danmark med tre børn eller derover, hvor begge forældre er på kontanthjælp.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.