Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lykketoft: »Mangel på sammenhold i EU har overrasket mig«

EUs dysfunktionelle håndtering af flygtninge- og immigrantkrisen har overrasket Mogens Lykketoft. Alligevel kalder han sig selv for »moderat optimist«.

Mogens Lykketoft, formand for FNs general­forsamling, besøger en UNICEF-skole under sit besøg i Al Zaatari flygtningelejr i den jordanske by Mafraq nær grænsen til Syrien den 20. januar 2016.
Mogens Lykketoft, formand for FNs general­forsamling, besøger en UNICEF-skole under sit besøg i Al Zaatari flygtningelejr i den jordanske by Mafraq nær grænsen til Syrien den 20. januar 2016.

At EU har været så ringe til at håndtere flygtninge- og immigrantkrisen, er kommet bag på Mogens Lykketoft.

Som formand for FNs generalforsamling har han fulgt det globale politiske spil om at få stoppet krigen i Syrien og været vidne til EU-landenes kaotiske forsøg på at håndtere strømmen af flygtninge til kontinentet.

»Manglen på sammenhold og handlekraft i EU har overrasket mig,« siger Mogens Lykketoft i et interview med Berlingske under World Economic Forums årsmøde i Davos. Her har han i de seneste døgn haft møder med de internationale spillere, som skal sætte en stopper for katastrofen Syrien og i bedste fald bane vejen for fred.

Ifølge Mogens Lykketoft har EU svigtet på flere niveauer.

EU har aldrig for alvor handlet på advarslerne om, at flygtninge og immigranter uden tro på en fremtid i deres hjemlande ville sætte sig i bevægelse mod Europa.

»Det, som er gået fuldstændigt rablende galt, er manglen på handling. Når en blodig og voldsom konflikt får lov til at køre i fem år, så halvdelen af Syriens befolkning er blevet hjemløs, sætter folk sig i bevægelse. Og når vi ikke hjælper til i nærområderne, så vi kan levere en anstændig indsats med uddeling af fødevarer, elementær skolegang og basal sundhedshjælp, går det galt,« siger Mogens Lykketoft og tilføjer:

»Dét skulle man have tænkt over og handlet på noget før, både af medmenneskelige grunde og i simpel egeninteresse, for det er meget dyrere og mere politisk besværligt at sætte ind, når de først er kommet til Europa.«

For lidt – for sent

Ifølge Mogens Lykketoft har EU slet ikke formået at afsætte flere ressourcer i takt med, at konflikterne er eskaleret i Mellemøsten og dele af Afrika. Og endelig har EUs akutte beredskab vist sig utilstrækkeligt.

»Grækerne har ikke haft kraft til at håndtere udfordringen. Tyrkerne har ikke gjort meget for at bremse tilstrømningen, og EU har forsømt at sikre de ydre grænser,« siger Mogens Lykketoft.

I Davos har flere politiske ledere advaret om, at EU-landenes uenighed om, hvordan flygtninge- og immigrantkrisen skal tackles, har nået et niveau, som i yderste fald kan føre til et kollaps i EU. Den slags udtalelser ville tidligere have været utænkelige, men nu lufter regeringschefer dem i fuld offentlighed. Hvilket siger alt om desperationen hos regeringschefer, der i vælgernes øjne fremstår magtesløse.

På spørgsmålet om, hvorvidt EU de facto kan kollapse, svarer Mogens Lykketoft:

»Man kan ikke udelukke det. For jeg havde ikke forestillet mig, at EU ville være så handlingslammet, og at så mange lande i Østeuropa ikke ville medvirke til at fordele flygtningene.«

Britisk afstemning presser EU

Oven i de aktuelle problemer med flygtningekrisen ser han premierminister David Camerons kommende folkeafstemning om fortsat britisk EU-medlemskab som endnu en udfordring, der truer sammenhængskraften i det europæiske samarbejde.

»Man kan frygte for, at den britiske regering har bevæget sig ud i noget, som i den nuværende situation kan betyde, at man ikke kan vinde. Det vil i så fald komme til at minde om udfaldet i Danmark i december, hvor debatten handlede mindre om det konkrete indhold – som vi skulle stemme om – og mere om mistroen til EU. Det kan ramme David Cameron. Der er kort sagt mange ting, som truer EU.«

Helt overordnet efterlyser Mogens Lykke­toft lederskab. Han peger på, at den generation af politiske ledere, som på egen krop havde forstået nødvendigheden af at samle Europa efter Anden Verdenskrig, og som senere stod i spidsen for udvidelsen af EU mod Østeuropa, er væk.

Han savner også, at nutidens ledere erkender, at hvis EU skal spille en rolle i en verden – hvor det politiske og økonomiske tyngdepunkt flytter væk fra Vesten – skal Europa stå sammen for at have en kraftfuld stemme.

Ny erkendelsen er på vej

Når det handler om at løse flygtningekrisen, er Mogens Lykketoft kommet til Davos med et nyt indblik i krisens omfang. Lige inden afrejsen til WEF-årsmødet befandt han sig i den største flygtningelejr i Jordan med 80.000 mennesker.

Han roser den indsats, som jordanske myndigheder udfører i samspil med FNs Flygtningehøjkommissariat. Men han noterer også, at lejrens størrelse er et vidnes­byrd om omfanget af de problemer, som krigen i Syrien udløser. Det siger han, selv om han er på det rene med, at flygtningene i lejren kun udgør et forsvindende lille mindretal af de syrere, som er flygtet.

»Mere end 80 pct. af de syriske flygtninge lever ikke i lejre i Jordan, men er blot sivet ind. De udgør et vældigt problem for Jordan, som har skullet håndtere en befolkningstilvækst på 20 procent,« siger Mogens Lykketoft.

Trods de mange millioner flygtninge – og selv om krigen i Syrien raser med uformindsket styrke – kalder han sig selv for en »moderat optimist«.

I Davos har han deltaget i lukkede møder med de mest centrale spillere i Mellemøsten – herunder premierministre og topministre fra Jordan, Irak, Iran, Afghanistan og USA. Det har bekræftet ham i, at de afgørende magter – både når det gælder de store nationer i FNs sikkerhedsråd og de regionale magter – er ved at indse, at de skal have gjort op med »gangsterstaten« IS og skabe grundlag for fred i Syrien.

Brug for nye penge

Derudover oplever Lykketoft, at det inter­nationale samfund er ved at erkende, at verden skal være bedre til at håndtere konflikter. Derfor er Lykketoft som formand for FNs generalforsamling involveret i at forberede konferencer og topmøder, som skal resultere i et løft af den humanitære indsats og udviklingshjælpen.

»Vi skal have flere bidrag, økonomisk set, men vi skal også løfte erkendelsen af, hvor påtrængende det er. Det er en hovedprioritet for alle i FN nu,« siger Mogens Lykketoft. Han understreger, at pengene ikke skal tages fra midler, som er afsat til udviklingshjælp. Dermed underminerer man blot de sårbare landes mulighed for at omstille sig til en bedre fremtid.

»Det kan ikke nytte, at man tror, at man kan løse eksplosionen i de globale udfordringer for de samme penge, som man havde for fem år siden.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.