Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lykketoft forlader dansk politik og genopstiller ikke

Den tidligere formand for Folketinget Mogens Lykketoft genopstiller ikke ved et kommende folketingsvalg.

På Socialdemokratiets kongres sidste dag søndag i Aalborg Kongres og Kulturcenter holdt formand for FNs generalforsamling Mogens Lykketoft en tale. Her takker han for bifaldet efter talen.
På Socialdemokratiets kongres sidste dag søndag i Aalborg Kongres og Kulturcenter holdt formand for FNs generalforsamling Mogens Lykketoft en tale. Her takker han for bifaldet efter talen.

Den tidligere socialdemokratiske formand Mogens Lykketoft genopstiller ikke ved næste folketingsvalg.

På partiets kongres i Aalborg siger han fra talerstolen, at han ikke genopstiller for 13. gang.

- Jeg har kæmpet for, forklaret, forsvaret og udviklet dette partis politik gennem over 50 år. I 35 år, halvdelen af mit liv, har jeg været valgt til Folketinget, siger Mogens Lykketoft og høster et stort bifald.

Fra 1. oktober og frem til næste valg er den nu afgående formand for FN's Generalforsamling tilbage på sin plads i Folketinget. Men det 70-årige socialdemokratiske koryfæ genopstiller ikke ved det næste folketingsvalg.

- Jeg kan godt tænke mig, mens jeg stadig har en masse kræfter, at kunne gøre nogle andre ting.

- Det er ikke noget med at slippe taget i noget. Men man kan godt hjælpe det her parti uden at sidde i Folketinget. Jeg synes, jeg har taget min tørn, uddyber han efter talen.

Første gang Mogens Lykketoft blev minister var som skatteminister i 1981.

Ad flere omgange sad han som finansminister op gennem 1990'erne, og siden sluttede han sin ministertid af som udenrigsminister i 2001.

Da Poul Nyrup Rasmussen tabte regeringsmagten samme år, overtog Lykketoft formandsstolen i partiet.

Det lykkedes dog ikke Mogens Lykketoft at vinde over Anders Fogh Rasmussen, og den socialdemokratiske formand trådte derfor tilbage i 2005, hvor han overlod tøjlerne til Helle Thorning-Schmidt.

Senest har Lykketoft været formand for Folketinget under Helle Thorning-Schmidts regeringsperiode, inden han forlod dansk politik i et år for at være formand for FN's Generalforsamling i New York.

Mange vil nok særligt huske ham for hans lange tid som finansminister.

- Det er klart, at den længste indsats var som finansminister. Vi fik faktisk 250.000 danskere i arbejde. Det, synes jeg, er det mest håndgribelige, jeg har været med til at bidrage til.

Han har dog ikke planer om at skære ned på arbejdstiden, når han forlader Folketinget. I stedet vil han skrive sine erindringer.

- Jeg har dagbogsnotater fra de sidste 42 år. De fylder en hel hylde i klædeskabet, siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.