Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lykke Friis tror på Rohde som spidskandidat

Venstres EU-ordfører, Lykke Friis, forventer, at Jens Rohde næste år vil blive valgt som Venstres spidskandidat til europaparlamentsvalget.

Gruppeformand for Venstres gruppe i Europaparlamentet, Jens Rohde, vil næste år blive valgt som Venstres spidskandidat til europaparlamentsvalget i 2014.

Det er forventningen hos Venstres EU-ordfører, Lykke Friis.

Efter planen skulle Jens Rohde være blevet valgt søndag på Venstres landsmøde, men det spændte en opsigtsvækkende kronik i Berlingske søndag ben for.

Efter et flere timer langt krisemøde lørdag aften valgte Venstre at udskyde valget, fordi kronikken har skabt tvivl om Venstres EU-linje.

Lykke Friis mener dog ikke, at det ændrer på Rohdes muligheder for at blive spidskandidat.

- Jeg kan ikke se, at der skulle være ændret noget, hvad det angår. Han har besluttet oven på sin kronik at sige, at nu slår vi om i banen, og nu starter det meget spændende politiske arbejde med at udvikle en fælles platform, som selvfølgelig også skal være så bred, at vi kan få rigtig mange med op på den platform med mange gode kandidater, siger hun.

I kronikken, som Rohde har skrevet sammen med formand for Europabevægelsen Erik Boel, foreslår de blandt andet, at en ny EU-traktat skal flytte mere magt til Europa-Parlamentet, at EUs udenrigspolitik som udgangspunkt skal træffes med flertalsafgørelser og at EU skal have et fælles forsvar.

Det er dog langt fra det afgørende for EU-samarbejdet lige nu, mener Lykke Friis.

- Jeg kan godt lide, at man tænker langt og tør tænke ud af boksen og tage en principdebat, og det synes jeg da også, man skal kvittere for, men det altafgørende er, at vi har en stor krise i EU her og nu, som drejer sig om euroen, siger Lykke Friis, der samtidig afviser tanken om et fælles forsvar.

- Det her med at tro, at vi får et fælles forsvar med én europahær har ikke nogen gang på jorden, siger hun.

Lykke Friis tror dog ikke, at forløbet omkring kronikken vil få andre kandidater til at melde sig på banen.

- Jeg har ikke hørt om nogle modkandidater, siger hun.

Spørgsmål: Er han i dine øjne den bedste spidskandidat?

- Jamen, jeg har ikke hørt om andre spidskandidater.

Spørgsmål: Så du gerne, der kom andre på banen?

- Ikke umiddelbart, nej.

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, sagde sent lørdag til DR, at han fortsat bakker op om Rohde. Samtidig sagde han, at Venstre skal have en »spidskandidat og ikke en debattør«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.