Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Loyal To Familias formue kan konfiskeres ved forbud

Hvis Loyal To Familia forbydes som voldelig forening, konfiskeres formuen, og medlemmer risikerer straf.

Hvis Loyal To Familia forbydes som voldelig forening, konfiskeres formuen, og medlemmer risikerer straf.
Hvis Loyal To Familia forbydes som voldelig forening, konfiskeres formuen, og medlemmer risikerer straf.

Københavns Politi er ved at undersøge, om banden Loyal To Familia kan opløses efter grundlovens paragraf 78, fordi den virker ved vold. Rigsadvokaten har konkluderet, at der er grundlag for at gå videre med en sag om opløsning.

Hvis foreningen forbydes, skal anklagemyndigheden straks anlægge en retssag om at forbyde Loyal To Familia. Regeringen kan efter grundloven ikke forbyde foreninger.

Tidligere rigsadvokater har før afvist at forbyde den islamistiske gruppe Hizb-ut Tahrir og rockergrupperne Hells Angels og Bandidos.

Torsdag førstebehandler Folketinget justitsminister Søren Pape Poulsens (K) lovforslag L208. Det sikrer, at myndighederne kan konfiskere Loyal To Familias formue, hvis foreningen forbydes.

Desuden kan foreningens medlemmer idømmes op til to års fængsel, hvis de fortsætter aktiviteterne. De kan også straffes med et halvt års fængsel, hvis de bærer foreningens tatoveringer, emblemer, rygmærker eller mærkater.

Endelig kan politiet med et zoneforbud forbyde foreningens medlemmer at opholde sig bestemte steder. Desuden skal politiet kunne skride ind, når forsamlinger skaber utryghed.

En række organisationer har indsendt høringssvar til ministeriet.

Sagen bør ifølge Københavns Byrets høringssvar begynde ved landsretten, så der er direkte adgang til at anke til Højesteret.

Østre Landsret vil have præciseret, hvordan formuen skal beslaglægges, så foreningen har råd til at føre en retssag.

I begyndelsen af 2017 fulgte politiet 1257 personer i rockerbander og 98 grupperinger, oplyser Det Kriminalpræventive Råd, som ønsker det mest "effektive" strafferetlige værn mod grupper, der er forbudt som voldelige.

Det kan ifølge foreningen Krim få den modsatte virkning at straffe foreningens medlemmer med mindst 40 dages ubetinget fængsel, hvis de viderefører en forbudt forening.

Advokatrådet foreslår, at Justitsministeriet præciserer, om tatoveringer med en forenings kendetegn kan forbydes. Det er et »retssikkerhedsmæssigt problem«, skriver Advokatrådet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.