Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lovændring skal bremse børnebidrag til bortførte børn

Et flertal i Folketinget vil ændre på reglerne, så retten til børnebidrag kan bortfalde ved bortføring.

Pernille Rosenkrantz-Theil er en af dem, som ser positivt på forslaget.
Pernille Rosenkrantz-Theil er en af dem, som ser positivt på forslaget.

Det har stødt en række partier, at danske forældre er tvunget til at betale børnebidrag i situationer, hvor barnet er blevet bortført af den anden forælder.

Derfor er der flertal bag det ændringsforslag til loven, som børne- og socialminister Mai Mercado (K) ifølge Jyllands-Posten nu fremsætter.

Det skal sørge for, at Danmark kan afvise kravet om børnebidrag, hvis det strider mod de grundlæggende retsprincipper i Danmark.

Undtagelsen er dog, hvis en udenlandsk domstol beslutter, at barnet ikke skal tilbage til Danmark. Så skal den efterladte far eller mor fortsat betale.

Det ærgrer Pernille Bendixen, der er børne- og socialordfører for Dansk Folkeparti, og som ellers er meget glad for forslaget.

- Det var en kamel, vi måtte sluge. Men alternativt skal vi træde ud af den internationale Haag-konvention og stoppe alt samarbejde med andre lande om børnebidrag. Det var en afvejning, siger hun til Jyllands-Posten.

Socialdemokratiets socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, mener også, at der er langt flere plusser end minusser i forslaget.

Hun mener, at man fremover må arbejde for at hjælpe forældrene bedst muligt med at sikre, at der bliver ført en retfærdig retssag i udlandet.

Foreningen Far mener, at aftalen rummer en forbedring, men ikke er godt nok.

Formand Jesper Lohse mener grundlæggende ikke, at man bør betale bidrag til en forælder, der har bortført et barn, og han ser derfor gerne, at forbeholdet bliver fjernet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.