»Vi skal ikke tillade Putin at bruge demokrati-ordet«

Spændingerne mellem Rusland og Vesten handler ikke kun om geopolitik. Putin prøver at sætte ild til en europæisk kulturkamp om det liberale demokrati. Europæerne må vågne op, siger den tyske Princeton-professor Jan-Werner Müller.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har det seneste års tid set sig portrætteret på utallige magasin- og avisforsider verden over. Der har været Putin som Hitler, Putin som sovjetisk, militariseret arbejdshelt, som KGB-mand, som James Bond-skurken Ernest Blofeld og som Jokeren i Heath Ledgers nihilistiske ­version fra »Batman – The Dark Knight«.

Sat op ved siden af hinanden fortæller mængden af portrætter og deres store forskellighed mere historien om panik i Vesten over, hvem og hvad Putin er, end om Putin selv: Er han koldkrigshistoriens genkomst eller noget helt nyt, som kun Hollywood­ kan forestille sig? Og i mangel af ideologiske »ismer« at fæste på ham, fandt man på et helt nyt navn og forklarede Putin med Putin og kaldte hans autoritære, national­konservative og antivestlige projekt for slet og ret »putinisme«.

Så for godt en måned siden i den rumænske spa-by Baile Tusnad satte Ungarns premierminister Viktor Orban, som flere iagttagere ser som en Putins bror i ånden, i en efterhånden berømt tale et mere ideologisk ord på, hvad Putin og han selv arbejder for – »illiberalt demokrati«. Orban beskrev, hvordan finanskrisen står som det vestlige demokratis fallit, og at jagten på en ny samfundsmodel var, gået ind. I praksis har det i både Ungarn og Rusland betydet en styreform, hvor folk ganske vist stemmer, men hvor frihedsrettigheder bliver indskrænket, hvor domstolene undermineres, medierne ensrettes og bliver talerør for magthaverne, og oppositions­partier og civilsamfundets organisationer delegetimeres som korrupte eller som fjendtlig vestlig virksomhed. Og hvor kampen for »traditionelle« eller »kristne« værdier« sættes over for et »dekadent« og »relativistisk« Vesten, der er alt for blødsødent over for forskellige minoriteter.

Putin flytter projekt fra magtkamp til ideologi

At det netop var fra Orban og Ungarn, der siden 2004 har været medlem af EU, at den ideologiske ramme blev smedet, betyder ifølge professor i statskundskab og idé­historie på Princeton Jan-Werner Müller, at Europa atter engang står over for en ideologisk konflikt om demokrati og værdier. Under overskriften »Moskvas trojanske hest« ringede han for nylig i en artikel i magasinet Foreign Affairs med alarm­klokkerne og bad europæerne vågne op til dåd.

Politiko har bedt ham forklare hvorfor.

»Det er ikke nyt, at Putin er magtpolitiker. Det nye er, at Putin og nu også Orban prøver at flytte deres projekt fra et rent magtpolitisk niveau til en idékamp. De føler tydeligvis et behov for at give en filosofisk forklaring på, hvad de er i færd med, og de prøver at introducere­ begreber, som andre så kan gøre brug af, som f.eks. det »illiberale demokrati«. Det er åbenlyst, at de ønsker en europæisk kulturkamp om det liberale demokrati,« siger Müller.

Han mener, at begrebet »illiberalt demokrati« bør afvises allerede på dørtrinet.

»Helt overordnet er det en stor fejl at gå ind på den her idé om, at man kan have demokratier, der ikke er liberale. Demokrati handler ikke bare om, at man afholder valg – det handler også om individuelle, politiske rettigheder, om fri og kritisk presse og uafhængige domstole. Og både Orban og Putin – og Erdogan i Tyrkiet for den sags skyld – har bevæget sig i retning af at begrænse borgerrettigheder, begrænse pressen, fjerne tre­delingen af magten og sætte institutionelle forhindringer op for oppositionen. Vi skal ikke tillade dem at få demokrati-ordet. Vi skal simpelthen sige, at disse lande er autoritære regimer, hvor der også er valg.«

Den ungarske premierminister, Viktor Orban, har sat ord på det, som han og Putin kæmper for: Illiberalt demokrati.
Den ungarske premierminister, Viktor Orban, har sat ord på det, som han og Putin kæmper for: Illiberalt demokrati.

Müller har taget en time ud sit travle program, hvor han leder et forsknings-seminar på CBS i København, for at tale med Politiko. Han i den internationale offentlige debat har han flere gange advaret imod, at det liberale demokrati langtfra er så stærkt forankret i Europa, som vi tror.

»Jeg ser to farer, hvis ikke europæerne og særligt EU snart vågner op og gør noget. For det første er der en spredningsfare, hvor andre lande i Central- og Østeuropa vil forsøge at kopiere udviklingen i Ungarn og Rusland. For det andet kan EUs image som en institution, der kæmper for demokratiske værdier, ryge på gulvet, hvis man lader stå til. Europa har en stærk interesse i, at landene omkring os slår ind på en demokratisk vej, men efter euro-krisen har Europa lukket sig helt om sig selv. Og lige nu er der en stemning, ikke mindst i Tyskland, af »lad os være, vi gider ikke de her problemer«. Men vores omverden vil komme og genere os før eller siden alligevel,« siger Müller.

Det er ikke bare Orban, der har meldt sig under putinismens faner. Blandt lederne af de nye EU-skeptiske højrefløjspartier i Europa – Marine Le Pen fra Front National, Geert Wilders fra Partij voor de Vrijheid og Nigel Farage fra det engelske Ukip – har Putin og Orban fået omfavnende ord af beundring.

Og netop EU-skepsissen er ifølge Müller afgørende her. For hvor andre iagttagere i Putin ser konturerne af en ny kold krig, hvor to store ideologiske og geopolitiske blokke står over for hinanden, ser Müller, at Putin og med ham Orban spekulerer i den nagende tvivl i Europa på det europæiske projekt og på den vestlige models evne til at agere.

»Jeg ser de alliancer, Rusland har lavet med de EU-skeptiske partier i Europa, som udtryk for, at man er i gang med at se, hvordan man kan svække EU. Man siger »vi har ideologiske ligheder, vi er nationalister, vi kæmper for traditionelle værdier og kan ikke lide homoægteskaber«, men det er ikke et solidt og udarbejdet ideologisk grundlag, som man havde med de forskellige udgaver af marxismen under Den Kolde Krig. Men efter 2008 og eurokrisen har der spredt sig en udbredt tvivl rundt om i Europa på staternes evne til at handle og løse problemer, og det får nogle til at sige »Putin og Orban har måske ikke en samlet bedre pakke, men de har en pointe her«. Det prøver Putin at udnytte til sin egen magtpolitiske fordel.«

Højre og venstre bør sige fra

Medlemmer af LGBT-organisationer demonstrerer ved den russiske ambassade i Argentinas hovedstad, Buenos Aires, mod Vladimir Putins behandling af homo­seksuelle i Rusland.
Medlemmer af LGBT-organisationer demonstrerer ved den russiske ambassade i Argentinas hovedstad, Buenos Aires, mod Vladimir Putins behandling af homo­seksuelle i Rusland.

For Müller betyder det, at såvel borgerlige som centrum-venstrepartier i Europa bliver nødt til at stå stærkere på det liberale demokrati­.

»Hvis de borgerlige partier i Europa ikke trækker en streg i sandet nu, bliver det så meget sværere senere. Så kan man pludselig ikke vende rundt og sige, at vi har problemer med en særlig slags nationalisme, eller med at civilsamfundet bliver syste­matisk knust, som det sker i Rusland og Ungarn. Men det gælder også på venstre­fløjen – særligt den anti-imperialistiske venstrefløj – som godt nok ikke kan lide Putin, men som godt kan lide, at alt ikke er domineret af USA, og som altid mener, at den vestlige, liberale verdensorden er hyklerisk.«

Hvad betyder det – at trække en grænse – mere konkret?

»For Ungarns vedkommende har EU været alt for stille. Jeg mener, at vi er i en situation nu, hvor Ungarns stemmeret i EU bør suspenderes. Man kan ikke bare fra Bruxelles side lade stå til, når en regering som Orbans lykkes med at lave så dybe institutionelle og strukturelle forandringer, at det nærmest bliver umuligt for en opposition at gøre sig gældende. Undlader man at gøre noget, vil det være en indirekte støtte til Orban og et svigt af de ungarer, der stemte landet ind i EU efter årtier bag jerntæppet.«

Og over for Rusland – bør EU indføre endnu strengere sanktioner?

»Ja, helt klart. Ikke mindst i lyset af de seneste russiske handlinger i Ukraine. Men det er et langt mere alvorligt spørgsmål, hvad den egentlige strategi i Vesten i almindelighed og EU i særdeleshed går ud på. Hvilket resultat vil europæerne gerne se om ti måneder og om ti år? Der er det ikke nogen, der kan svare på, og det kan man ikke, fordi en sådan strategi ikke er blevet offentligt artikuleret. Derfor bliver det svært at trække grænser for Putin eller for den sags skyld give ham et tilbud, som kunne gøre det muligt for ham at redde ansigt samtidig med, at han stoppede Kremls strategi om at destabilisere Ukraine permanent. Sidste weekends valg af EUs udenrigsminister understregede desværre det indtryk, at EU nok ikke bliver i stand til at formulere sådan en langsigtet strategi.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.

  • Politisk Morgenpost
  • Analyser & Perspektiv
  • Den Politiske Puls
  • Indeks