Løkke om flygtningene i Danmark: »Nogle derude skal tage medejerskab«

Syriske flygtninge vil blive i Danmark i en årrække, siger Lars Løkke Rasmussen i et interview med Berlingske. Nu vil statsministeren »teste« virksomhedernes selverklærede velvilje over for at integrere dem på arbejdsmarkedet, ligesom han vil forsøge at omsætte danskernes »spontane og bredt funderede humanisme« til bedre integration.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Jeg sidder ikke her med klaphat på og siger ’hip hip hurra’, det er fantastisk, at der kommer rigtig mange flygtninge.«

Efter to hektiske uger med styring af en flygtningekrise af historiske dimensioner tager Lars Løkke Rasmussen (V) imod Berlingske i Statsministeriet for at gøre status.

Status over to uger, hvor flygtninge og migranter i tusindtal ved den danske grænse pludselig gjorde verdens ustabilitet og konflikter meget nærværende. Hvor store folkemængder med kurs mod Sverige gjorde de danske motorveje til vandrestier. Og hvor Løkke Rasmussens evner som statsleder i en national krisesituation for alvor er blevet tryktestet.

Undervejs er han blevet beskyldt for slingrekurs, ligesom han har skullet forsøge at forklare visdommen og perspektiverne i noget af en politisk kovending, da han – som selv gjorde en lavere tilstrømning af flygtninge til et kardinalpunkt i valgkampen – pludselig forleden meddelte, at Danmark frivilligt skulle tage imod 1.000 ekstra flygtninge.

»En del flygtninge kommer fra konflikter, som desværre ikke står til udløb foreløbig,« siger statsministeren.
»En del flygtninge kommer fra konflikter, som desværre ikke står til udløb foreløbig,« siger statsministeren.

Hans største støtteparti, Dansk Folkeparti, har sågar været snublende tæt på at bruge den i dansk politik så forheksede term »løftebrud«.

Selv anerkender statsministeren da også, at det har været »komplekst«, og at der er kommet mange flere til landet, end »jeg ideelt set med mine valgløfter kunne have ønsket«.

Mere komplekst har det dog ikke været, end at han nu med egne ord vil forsøge at »sælge et kompliceret budskab« til den danske befolkning.

Et budskab, der på den ene side understreger, at han står ved alt, han nogensinde har sagt om behovet for en stram asylpolitik. Men som på den anden side også appellerer til, at vi nu alle er »almenmenneskeligt forpligtet« til at tage godt imod de mange, der er kommet til vores land.

Selv om den tidligere regering udvidede mulighederne for at sende flygtninge tilbage til deres hjemlande, og selv om Lars Løkke Rasmussen understreger, at de mange flygtninge, der lige nu kommer til Danmark, en dag skal hjem igen, så må vi som samfund nemlig indstille os på, at mange af flygtningene kommer til at skulle være her længe, lyder det nu fra statsministeren.

Derfor er det tvingende nødvendigt, at vi lykkes med at få dem integreret. Klaphat og ’hip hip hurra’ eller ej.

»En del flygtninge kommer fra konflikter, som desværre ikke står til udløb foreløbigt. Derfor skal de være her i en årrække, og derfor er det afgørende, at de kommer i arbejde og bliver selvforsørgende, så vi ikke havner med ghettoer og lignende uløste problemer som i seneste generation af flygtninge,« siger Lars Løkke Rasmussen og fortsætter:

»Jeg er et holdningsmenneske og har nogle skrappe holdninger til hvor mange, vi skal tage imod. Men jeg er også et praktisk menneske, og derfor er jeg også nødt til at sige, at nu har vi så dem, vi har og får. Og så appellerer jeg sådan set til hele befolkningen om, at uanset om man synes, det er for få eller for mange, så har vi alle en forpligtelse til at håndtere det bedst muligt og tage ordentligt imod dem. Vi kan diskutere situationen alt afhængig af hvilket politisk hjørne, man står i, men jeg kunne godt tænke mig, at man nu lægger det lidt til side.«

»Jeg er et holdningsmenneske og har nogle skrappe holdninger til hvor mange, vi skal tage imod. Men jeg er også et praktisk menneske, og derfor er jeg også nødt til at sige, at nu har vi så dem, vi har og får,« siger Lars Løkke Rasmussen om flygtningekrisen.
»Jeg er et holdningsmenneske og har nogle skrappe holdninger til hvor mange, vi skal tage imod. Men jeg er også et praktisk menneske, og derfor er jeg også nødt til at sige, at nu har vi så dem, vi har og får,« siger Lars Løkke Rasmussen om flygtningekrisen.

Ny fiasko skal undgås

Konsekvenserne, hvis ikke den integrations-opgave lykkes, står malet tydeligt i historiebøgerne. På trods af at alle regeringer de seneste mere end 20 år har haft som erklæret mål at integrere flygtninge og indvandrere i det danske samfund og på det danske arbejdsmarked, taler erfaringerne sit eget tydelige sprog om, at det er endt i en fiasko.

Blot en fjerdedel af de flere end 7.000 flygtninge, der kom til Danmark i 00erne, var eksempelvis i arbejde ti år senere, ligesom kvinder med ikke-vestlig baggrund udgør en fjerdedel af den gruppe af borgere, der har været på kontanthjælp i mere end ti år i løbet af de seneste 15 år, selv om de selvsamme kvinder kun udgør godt fire pct. af den danske befolkning.

Det er omstændigheder som disse, der fører til, at indvandrere med ikke-vestlig baggrund ifølge en analyse fra Rockwool Fondens forskningsenhed hvert år koster det danske samfund 16,6 milliarder kroner.

Statsministeren gør det da også klart, at det vil få økonomiske konsekvenser for det danske velfærdssamfund, hvis vi ikke med de nye flygtninge får brudt fortidens mønstre med alt fra dårlig integration på arbejdsmarkedet til »ghettorisering«, når det står klart, at mange af de nyankomne vil skulle være i Danmark »i en årrække«.

»Når jeg siger, at hovedvejen til Danmark ikke skal være en tilfældig indvandring, men at indvandringen skal være, så vi kan håndtere det, så ligger der jo ikke kynisme bag. Der ligger en optagethed af sammenhængskraften i vores samfund – økonomisk, socialt og kulturelt. Og økonomisk er det helt oplagt, at hvis vi får folk ind i et stort omfang uden at få erhvervsfrekvensen op på et niveau, der matcher vores eget, så påtager vi os en økonomisk byrde. Så kommer vi til at bruge vores penge på passiv forsørgelse i stedet for på at udbygge velfærden og velstanden,« siger Løkke Rasmussen.

»Derfor har vi allesammen en interesse i, at vi lykkes med at få de mennesker aktiveret, at få dem i arbejde og få gjort dem selvforsørgende. For hvis vi ikke gør, jamen, så er det jo bare en regning, som skatteyderne skal betale, og som dermed fortrænger noget andet, vi kunne have gjort.«

»Når jeg siger, at hovedvejen til Danmark ikke skal være en tilfældig indvandring, men at indvandringen skal være, så vi kan håndtere det, så ligger der jo ikke kynisme bag.«
»Når jeg siger, at hovedvejen til Danmark ikke skal være en tilfældig indvandring, men at indvandringen skal være, så vi kan håndtere det, så ligger der jo ikke kynisme bag.«

Topmøde for civilsamfundet

Statsministeren vil i det lys på torsdag afholde det, han har døbt »civilsamfundets topmøde« i sin embedsbolig på Marienborg.

Her vil en række erhvervs-, lønmodtager- og nødhjælpsorganisationer samt flere virksomheder og uddannelsessektoren blive sat stævne sammen med statsministeren selv og en række andre ministre. Målet er ifølge Løkke Rasmussen at forsøge at »gribe« nogle af de »helt åbenlyse kræfter i det civile samfund« og den »bredt funderede og spontane humanisme«, som har meldt sig på banen over de seneste uger.

Blandt andet sender han en direkte appel til de mange virksomheder, der siden regeringsskiftet har talt om behovet for tolerance og integration, og som har kritiseret regeringens omdiskuterede asylannoncer i libanesiske aviser.

Han vil med egne ord »teste den vilje«, som senest den administrerende direktør i Dansk Industri, Karsten Dybvad, har givet udtryk for med sin opfordring om at få de mange flygtninge hurtigt ud på arbejdsmarkedet, for at sikre at denne vilje nu også »omsættes til handling«.

»Nogle derude skal tage medejerskab,« siger statsministeren.

»Nogle af de virksomhedsledere, der nu går ud og er bekymrede over annoncer eller tonen og siger, at mangfoldighed er godt, må nu tage et ansvar ved at åbne deres virksomheder for de her mennesker ved eksempelvis at lave praktikforløb,« lyder det.

Ud over virksomhederne vil regeringen have to andre ting på dagsordenen ved topmødet på Marienborg.

For det første har Lars Løkke Rasmussen bestilt en analyse, en »affotografering«, af de mange flygtninge, der er kommet til Danmark, for at få kortlagt deres baggrund og kvalifikationer. Analysen skal sikre, at vi har »fast grund under fødderne« i den kommende diskussion om at få dem integreret.

Falsk billede

Allerede nu gør statsministeren det dog klart, at »vi ikke umiddelbart er blevet bekræftet i« de argumenter, der har været fremført om, at eksempelvis de syriske flygtninge, som udgør cirka halvdelen, generelt er veluddannede og således en direkte gevinst for det danske arbejdsmarked.

»Jeg kan godt være lidt bekymret over det lidt falske billede, der tegnes af, at vi har at gøre med en ekstremt højtuddannet arbejdskraftreserve. For det er desværre noget mere komplekst. Men det rokker ikke ved, at der selvfølgelig er nogle kompetencer, og når der er det, så skal de bidrage – både af hensyn til dem og til os selv,« siger han.

Regeringens satsning på integration skal da også netop ses i lyset af, at de hidtidige erfaringer med de syriske flygtninge ikke har været gode, siger Løkke Rasmussen.

En analyse foretaget blandt godt 2.000 syrere, der kom til landet fra 2009 til midten af 2013, viste for nylig, at kun 13 procent af syrerne var i job efter tre år.

»Jeg får så ondt i hovedet over alle de mennesker, der har så travlt med at tale Danmark over i et hjørne med dårlig samvittighed.«
»Jeg får så ondt i hovedet over alle de mennesker, der har så travlt med at tale Danmark over i et hjørne med dårlig samvittighed.«

»Selv om vi lever i et ufatteligt gennemreguleret samfund, hvor vi faktisk har en masse ordninger i vores beskæftigelsespolitik, integrationspolitik og vores socialpolitik, så er beskæftigelsesgraden for de syriske flygtninge, der er kommet over de senere år, bare helt ufatteligt lav. Og derfor er vi nødt til at gøre noget mere målrettet,« siger Løkke Rasmussen.

Det sidste, regeringen vil sætte fokus på under mødet på Marienborg, handler om at få de mange flygtninge integreret i det danske civilsamfund og foreningsliv.

Siden 6. september har Røde Kors fået flere end 3.000 nye frivillige, og organisationen har netop startet et nyt projekt ved navn »Venner viser vejen«, der skal sikre, at hver eneste af de nye flygtninge får en dansk ven, som kan bistå den enkelte flygtning ved eksempelvis at hjælpe vedkommende med at forstå breve fra det offentlige eller at blive meldt ind i den lokale idrætsforening eller fodboldklub.

Initiativet repræsenterer ifølge Løkke Rasmussen en »meget flot ambition«, og han kalder det vigtigt, at alle flygtninge kommer ind i det »brede samfundsliv« for at »leve sig ind i de danske værdier«.

Ondt i hovedet

Under valgkampen spillede diskussionen om asylansøgere en stor rolle, hvilket blandt andet accelererede, da Lars Løkke Rasmussen indkaldte til et pressemøde, hvor han bebudede en asylreform, der skulle få styr på en asylpolitik, der med hans egne ord var fuldstændig ude af kontrol.

Adspurgt om det fokus på integration, som han nu taler om, skal ses som et udtryk for, at han er nået til en erkendelse af, at han selv har ladet diskussionen om antallet fylde for meget, svarer statsministeren:

»Nej, det synes jeg faktisk ikke. Nu skal jeg passe på ikke at blive negativ, men mine erkendelser kan ikke hvile på, hvad der er filtreret igennem medier og således ender med at blive udtrykt.«

Men når du nu talte så meget om antallet, vil nogle måske mene, at det ikke var fordrende ...

Lars Løkke Rasmussen afbryder: »Jeg kan næsten høre, hvad der kommer nu, men det køber jeg simpelthen ikke. Jeg får så ondt i hovedet over alle de mennesker, der har så travlt med at tale Danmark over i et hjørne med dårlig samvittighed.«

Jo, men kan man ikke skubbe folk fra sig ved at være så hård i sin retorik?

»Men det kan bare ikke nytte noget. Hvis man kommer over på den galej, hvor man ikke kan tale åbent om problemerne, for hvis man gør det, så er det ikke befordrende for, at man kan være i dialog, så ender man et sted, hvor det går skævt. Jeg synes, noget af styrken ved Danmark er, at vi netop har en realistisk og robust debat, og jeg har egentlig den forventning til mine medmennesker, at vi godt kan adressere flere problemstillinger på en gang. Jeg synes, det er legalt at have et synspunkt om, at antallet betyder noget – og at det så også samtidig er legalt at sige, at vi skal håndtere dem, der så kommer, ordentligt.«

Men det er vel også legalt at mene, at det er kontraproduktivt for ambitionerne om bedre integration, at det første, der møder folk, når de kommer hertil, er nogle annoncer i et asylcenter?

»Men det er heller ikke det første indtryk. Det første indtryk er, at man bliver taget venligt imod. At man får mad og en tøjpakke. Så er det rigtigt, at der hænger nogle annoncer på nogle opslagstavler, men det er jo, fordi vi lever i en ekstremt kommunikerende verden, hvor det jo kan få lige så stor effekt, at de hænger der, som at de står i nogle libanesiske aviser,« siger Løkke Rasmussen.

Ingen trylleformular

På få uger har Danmark modtaget flere end 1.000 asylansøgninger, og i 2014 modtog vi knap 15.000, hvilket i en historisk sammenhæng er usædvanligt højt.

De høje tal har gjort flygtningepolitik til et om muligt endnu varmere tema i dansk politik end tidligere, men måske er det bare den nye normaltilstand.

Forleden sagde Andreas Kamm, der er generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, til Danmarks Radio, at vi må indstille os på, at flygtningetallene konstant vil være højere, end vi har været vant til. Anderledes kan det ikke være, når man tænker på verdens mange konflikter og det forhold, at flere lande nærmest er ved at falde fra hinanden, lød det fra Kamm.

Lars Løkke Rasmussen er enig i analysen. Men ikke nødvendigvis i at det også bliver udfaldet.

»For analysen baserer sig på, at man ikke gør noget. Hvis Europa ikke gør noget klogt, så har manden uomtvisteligt ret. For der er millioner af mennesker, der gerne vil til Europa, hvis man ikke giver dem et andet tilbud. Vi står potentielt foran en folkevandring af dimensioner, men det kan vi efter min overbevisning simpelthen ikke rumme. Og derfor skal vi sørge for, at han ikke får ret,« siger Løkke Rasmussen og holder en kort pause.

»Men det er oplagt, at det her – uanset om man spillede alle sine kort med ekstrem klogskab – ikke er et problem, man kan trylle væk fra den ene dag til den anden.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.