»Jeg ser intet behov for at trække partiet til venstre«

I årevis hørte Mette Frederiksen til på Socialdemokraternes venstrefløj, men i sit første store interview efter sin tiltrædelse som ny partileder erklærer hun sig som stærkt økonomisk ansvarlig, lige så erhvervsvenlig som de borgerlige og parat til bredt samarbejde.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mette Frederiksen (S) har været på en lang rejse.

Ikke sådan at forstå at der har været særlig langt med flyttekasserne fra hendes tidligere ministerkontor på Slotsholmen til hendes nye kontor på Christiansborg, hvor hun omgivet af moderne kunst og kaffe i kopperne for første gang i et større interview fortæller, hvilken kurs hun som ny partileder vil anlægge for Socialdemokraterne, skriver Berlingske.

Men fordi det under interviewet står klart, hvor lang en politisk rejse hun egentlig har været på siden sin opvækst i den røde højborg Aalborg, hvor hun i 1977 kom til verden som datter af en fagforeningsmand og typograf.

24 år gammel blev hun i 2001 valgt til Folketinget og blev hurtigt kendt som en venstreorienteret socialdemokrat, der indigneret tog de svageste parti, og som tog et åbent opgør med Socialdemokraternes skrappere udlændingepolitiske kurs. Hun støttede Ritt Bjerregaards såkaldte »Røde Skole« efter valgnederlaget i 2007, der blev anset som et oprør mod Helle Thorning-Schmidts højredrejning af partiet.

»Skrigeskinken« blev hun sågar kaldt på grund af hendes til tider rapkæftede facon, hvilket hun dog selv havde selvironi nok til at joke med, da hun holdt sin tiltrædelsestale som ny formand på Socialdemokraternes ekstraordinære kongres kort efter valget i juni.

I dag er tonen alt andet end skinger. Hun erklærer sig parat til bredt samarbejde om alt fra dagpenge til flygtninge og beskriver sig selv som en stærkt økonomisk ansvarlig og erhvervsvenlig socialdemokrat. Hun taler sågar om, at danskerne i fremtiden vil se et socialdemokrati, der er lige så erhvervsvenligt som de borgerlige partier, og om et stærkt erhvervsliv som den fuldstændig afgørende forudsætning for at kunne opretopholde velfærdsstaten.

Med andre ord begraver Frederiksen enhver tanke om at trække Socialdemokraterne tilbage i en mere venstreorienteret oppositionsrolle trods fire år med regeringsmagt og højlydte, røde protester over alt fra skattelettelser til store reformer af de danske overførselsindkomster.

»Som ny formand skal jeg ikke genopfinde partiet eller skabe et nyt politisk projekt. Jeg ser mit eget arbejde som en fortsættelse af ikke alene det, som Helle Thorning-Schmidt har stået i spidsen for, men også det arbejde, som Poul Nyrup Rasmussen og vore andre store statsministre har stået for. Jeg har ikke i sigte at flytte Socialdemokraterne.«

Spørgsmål: Du er ofte blevet betegnet som en mere venstreorienteret socialdemokrat end Thorning. Så man vil ikke se dig trække partiet til venstre?

»Nej, jeg ser intet behov for at trække partiet til venstre. Jeg mener, vi skal fortsætte den politiske kurs, vi er på. Men selvfølgelig er der forskel på Helle og jeg. Det er der på alle mennesker og dermed også på to formænd for Socialdemokraterne, og de forskelle vil vise sig, som tiden går.«

Spørgsmål: Så man vil se Socialdemokraterne samarbejde hen over midten med de borgerlige partier?

»Helt grundlæggende vil jeg måles på, at Socialdemokraterne er det samme parti, uanset om vi er i regering eller i opposition. Så qua Socialdemokraternes DNA som regeringsbærende parti gennem årtier og som et stort borgmesterparti, tager vi ansvar - også når vi er i opposition. Vi vil søge indflydelse, hvor den overhovedet kan gøre sig gældende«.

Spørgsmål: For Thorning var Tony Blairs New Labour i Storbritannien et forbillede med deres mere højreorienterede, økonomiske politik og midtersøgende kurs. Er »New Labour« også et forbillede for dig?

»Ja, jeg tror, de fleste socialdemokrater i Europa har iagttaget og ladet sig inspirere af det, der er sket i Storbritannien under Tony Blair, som vel i moderne tid er en af de mest succesfulde socialdemokratiske ledere på europæisk plan. I mine øjne er det fuldstændig indiskutabelt, at forudsætningen for at drive et samfund i dag er en ansvarlig økonomisk politik, hvor der er høj beskæftigelse, mange i arbejdsstyrken og så høj en konkurrenceevne, som det overhovedet er muligt at etablere i en åben økonomi.«

Spørgsmål: Men for øjeblikket ses en ny udvikling i Labour, hvor partiets forventede nye leder, Jeremy Corbyn, vil trække det langt til venstre og har lovet højere skatter for velhavere og bakket op om offentligt ejede banker. Så du lader dig ikke længere inspirere af Labour?

»Det er fuldstændig korrekt.«

Den tidligere justitsminister og beskæftigelsesminister understreger derimod, at »vi kan ingenting i Danmark, hvis ikke vi har et stærkt dansk erhvervsliv.«»Det er dér, vi eksporterer fra. Det er dér, pengene tjenes ind. Hvis ikke vi har et stærkt erhvervsliv, så kan vi simpelthen ikke skattefinansiere det velfærdssamfund, vi gerne vil have. Men vi ser ingen modsætning  mellem at have en stor, stærk offentlig sektor og en stor, stærk privat sektor. Tværtimod. De to ting spiller sammen. For hvis vi ikke i velfærdssamfundet kan levere en skole- og uddannelsespolitik, der er god nok, så kan Leo Pharma eller Danfoss ikke få verdens dygtigste medarbejdere. Det er en meget vigtig forudsætning for, at vi overhovedet kan producere i Danmark.«

Spørgsmål: Det lyder som om, at dit politiske grundsyn har ændret sig meget, fra du begyndte i politik, og så til i dag, hvor du taler meget om erhvervslivet som forudsætningen for velfærdssamfundet?

»Man kan sige det på den måde, at centrum-venstre skal være utroligt opmærksomme på ikke kun at symptombehandle. For lige så vigtigt det er at have et stærkt socialt sikkerhedsnet og tryghed, når man mister sit arbejde, er det at sige, at den bedste kur mod arbejdsløshed ikke er dagpenge. Den bedste kur er, at man kommer i arbejde.«

Spørgsmål: Så du anerkender, at dit fokus på erhvervslivets vilkår er et udtryk for, at du med tiden har flyttet dig rent politisk?

»Jeg kan i hvert fald se, at betingelsen for overhovedet at kunne bevæge mig ind i et rum, hvor jeg taler om, at vi skal være bedre til at bryde den sociale arv samt at sørge for, at vi har kvalitet i velfærdssamfundet, er, at der bliver tjent penge i Danmark.«

For Mette Frederiksen er globaliseringen årsag til, at Socialdemokraterne skal stå som eksponent for en erhvervsvenlig politik, der er klar til at skrue på både skatter og afgifter for at forbedre erhvervslivets rammevilkår.

»Der var engang, hvor virksomheder ikke flyttede ud af Danmark, og hvor der ikke var den konkurrence, som er der nu, og som accelererer voldsomt. Det grundvilkår, at dansk erhvervsliv kan flytte sin produktion på ingen tid, tvinger jo selvfølgelig også Socialdemokraterne til at tænke os grundigt om i vores erhvervspolitik – det mener jeg faktisk, vi skal gøre til et positivt projekt. Noget af det, der har slået mig på mange af de virksomheder, jeg har besøgt, er, at mange danske virksomheder anser det at producere i Danmark som en værdi i sig selv. Jeg mener sådan set, at centrum-venstre har overset, hvor mange af vores erhvervsledere, der gerne vil bevare deres arbejdspladser i Danmark. Derfor er det også vores opgave at sikre så gode betingelser som overhovedet muligt for vores erhvervsliv.«

Spørgsmål: Så som socialdemokratisk leder vil du være lige så erhvervsvenlig som de borgerlige? Vil du sige det sådan?

»Ja, det vil jeg,« fastslår Mette Frederiksen. »Og jeg vil også sige, at når jeg bevæger mig rundt på danske virksomheder, kan jeg høre, at mange tillidsrepræsentanter, der har rødder i det socialdemokratiske, ikke har nogen uenighed med virksomhedsejerne længere. Jo, jo, der er selvfølgelig lidt uenighed, som der er omkring ethvert bord. Men grundlæggende kæmper alle for at holde produktionen hjemme i Danmark.«

Historisk ligger den unikke danske velfærdsmodel dybt i det socialdemokratiske DNA. Det var under den socialdemokratiske landsfader, Thorvald Stauning, at man med socialreformen i 1933 afskaffede tanken om fattighjælp til de såkaldt »værdigt trængende« for i stedet at lade sociale ydelser blive udbetalt efter klare kriterier. Folk fik rettigheder frem for almisser.

I dag er velfærdssamfundet noget, som der er bred politisk opbakning om, og som også Venstre og Dansk Folkeparti har som erklærede mål at beskytte og forsvare.

Adspurgt, om Socialdemokraternes selvstændige profil og berettigelse dermed ikke er truet i dag, svarer Mette Frederiksen:

»Nej. Jeg ser det i virkeligheden som en stor politisk sejr, at det er lykkedes at kæmpe imod reaktionære kræfter, der ikke ville velfærdssamfundet, for at få etableret og forankret den samfundsmodel, som vi ønskede. Det er en stor sejr, at det er blevet til folkeeje.«

Under overfladen gemmer der sig dog mange konkrete uenigheder mellem Socialdemokraterne og de borgerlige partier, mener Mette Frederiksen, som blandt andet er fortørnet over, at det nye, borgerlige flertal vil afskaffe Skats mulighed for at gå ind på privat grund uden dommerkendelse.

»Ofte hører man borgerlige politikere definere frihed som et fravalg af noget andet. Som når de mener, at friheden indebærer, at Skat ikke skal kontrollere, hvad folk gør på deres egen grund, fordi det er deres egen matrikel, og så ser man stort på, om der sker social dumping, sort arbejde eller andet. Vores frihedsbegreb er et andet, fordi vi grundlæggende tror på, at jo stærkere et fundament, vi skaber omkring vores fællesskaber, jo bedre.«

Spørgsmål: Ser du vores velfærdsmodel som truet?

»Den er udfordret, når vi kan se, at der fortsat er mange børn, der forlader vores skoler som funktionelle analfabeter. For der er næsten ingen arbejdsgivere, der efterspørger den slags arbejdskraft mere. Men samtidig tror jeg egentlig, at vi danskere ville have godt af at forsvare det samfund, vi har bygget op, for når jeg sammenligner det med alle andre lande, er der stort set ikke nogen bedre i verden.«

Når det kommer til konkreterne i aktuel dansk politik, er Mette Frederiksen mere ordknap – uanset, om det handler om dagpenge, skatteforhandlinger eller regeringens udlændingepolitik.

»Løkke sagde mange gange i valgkampen, at han ville have serveretten tilbage. Den fik han, så han må lægge sin politik frem, og så må vi gå ind til forhandlingsbordet,« siger hun.

Spørgsmål: Et sted, hvor Løkke allerede har servet, er på udlændingepolitikken, hvor han med det blå flertal har sat ydelserne markant ned for nyankomne flygtninge. Som justistsminister talte du om at finde den »rette balance«. Er balancen tippet med de nye stramninger?

»Vi blev slet ikke inviteret til forhandlinger. Men jeg vil gerne gentage, hvad jeg sagde i valgkampen: Udlændingepolitikken er utroligt vigtig, og vi skal have styr på blandt andet antallet, der kommer hertil. Min anbefaling vil fortsat være, at vi laver en bred politisk aftale på udlændingeområdet, der rummer de mange forskellige relevante aspekter, og hvor noget handler om flygtninge og noget om social dumping.«

Spørgsmål: Men hvad synes du om, at man har sat ydelserne så meget ned?

»Det er tydeligt allerede nu, at beslutningen er truffet lidt hurtigt, og regeringen ikke selv har været opmærksom på, at der nu er tale om nogle meget lave rådighedsbeløb. Men regeringen må selv forklare, hvordan den vil få det til at fungere.«

Spørgsmål: Et andet stort spørgsmål er den forestående dagpengereform, hvor SF og Dansk Folkeparti gerne vil have tilført flere penge til systemet for at forbedre forholdene for landets ledige. Vil du afvise, at Socialdemokraterne vil samarbejde med de to partier om det krav?

»Man bliver nødt til at tage tingene i den rigtige rækkefølge. Danskerne har talt ved valget, og Lars Løkke Rasmussen (V) har fået mandaterne. Dermed ligger dagpengespørgsmålet ved ham og regeringen. Men det vil være klogt af Løkke at invitere til brede forhandlinger, så vi kan lave et holdbart forlig om dagpengene for at få skabt noget mere tryghed for lønmodtagerne og fortsat understøtter, at vi har et fleksibelt og dynamisk arbejdsmarked i Danmark.«

Spørgsmål: Men er du åben over for at tilføre flere penge til dagpengesystemet?

»Jamen, det er jo os, der har nedsat en Dagpengekommission, og jeg synes, den skal have lov til at gøre sit arbejde færdig. Det er den rigtige rækkefølge. Og så må Lars Løkke indkalde til forhandlinger,« siger Mette Frederiksen.

Når de forhandlinger – og alle andre forhandlinger – skal føres, er der dog en ting, der er helt sikker. Nemlig at Socialdemokraterne ikke vil samarbejde med Dansk Folkeparti uden om regeringen for at bringe den i mindretal. En tanke, som DF-formand Kristian Thulesen Dahl (DF) ellers har givet udtryk for som en mulighed, han vil kunne gøre brug af.

»Helt grundlæggende arbejder jeg med alle Folketingets partier, hvor det giver mening. Omkring DF er det mig dog helt uforståeligt, at et parti, der repræsenterer så mange danskere, ikke vil omsætte det i regeringsansvar. Derfor bør man i mine øjne også holde Kristian Thulesen Dahl fast på, at det er hans valg, at Lars Løkke Rasmussen er statsminister i Danmark. For han kunne have truffet et andet valg. Så selvfølgelig skal vi ikke have en situation, hvor DF peger på Løkke, og at Thulesen så tror, at han kan lave politik med alle mulige andre.«

Spørgsmål: Så hvis han vil være en »fri fugl«, som han selv har talt om, så er det ikke dig, der hjælper ham med at baske med vingerne?

»Nej, altså - frie fugle er fine ude i naturen, men ikke i politik. Det fungerer hverken på Christiansborg eller for danskerne.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.