Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lokalkandidat meldte sig ud af Alternativet: For meget fest

Flere har sagt, at sagerne er isoleret til Christiansborg, men lokalmedlem meldte sig ud i sommer.

Arkivfoto: Flere har sagt, at sagerne er isoleret til Christiansborg, men lokalmedlem meldte sig ud i sommer.
Arkivfoto: Flere har sagt, at sagerne er isoleret til Christiansborg, men lokalmedlem meldte sig ud i sommer.

Alternativet er kendt som et parti med hang til fest og farver, men det har tilsyneladende taget overhånd nogle gange.

I hvert fald har Mathias Magnussen Thorsson meldt sig ud af partiet i sommer med den begrundelse.

Han skulle have været nummer tre på Alternativets kandidatliste i Odense, men meldte sig ud blandt andet på grund af festkulturen i partiet.

»Det var useriøst, når vi arrangerede store, fede fester, men til gengæld ikke kunne få det politiske laboratorium op at stå,« siger Mathias Magnussen Thorsson til TV2.

Udmeldelsen skete i sommer før de seneste dages historier om anklager om seksuel krænkelse og opfordring på fællesmail til at sende intimbilleder til en collage til et jubilæum.

Flere medlemmer har sagt, at den seneste tids sager er et isoleret til Christiansborg. Men Mathias Magnussen Thorsson peger på netop festkulturen, som grunden til, at han meldte sig ud.

»Jeg føler, at det er lidt pinligt at have været med i et parti, der har gjort sådan noget her, mens jeg har været medlem,« siger han til TV2.

Mandag gik gruppeformanden Rene Gadé (AL) åbent ud og frarådede sine kolleger på Christiansborg i at deltage i valgfesten på LGBTQIA-baren Monastic, som er kendt for sin alternative udsmykning.

Baren indeholder mørkerum og sexgynge, som dog er afmonteret på dagen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.