Løkkes første 100 dage - en rejse mod bunden

På tirsdag er det 100 dage siden, Lars Løkke Rasmussen præsenterede sin V-regering. Men jubilæet ledsages næppe af jubel: Kun 17,6 pct. af danskerne ville i dag stemme på Løkkes parti, viser måling. Det er bundrekorden i 25 år.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Det var med en bedre fornemmelse, at Lars Løkke Rasmussen indtog Statsministeriet efter sommerens valg, end sidst han overtog hvervet fra Anders Fogh Rasmussen. Denne gang var det mere hans eget projekt, hans egen politik, fortalte han i sit første større interview som statsminister med Berlingske.

»På den måde er jeg nu lidt mere herre i eget hus,« sagde Lars Løkke Rasmussen blandt andet.

På tirsdag er det så 100 dage siden, Lars Løkke Rasmussen som statsminister præsenterede sin rene Venstre-regering på Amalienborg Slotsplads. Jubilæet må han fejre med den laveste vælgertilslutning i en Gallup-måling i næsten et kvart århundrede. Kun 17,6 procent af de adspurgte danskere ville ifølge en måling, foretaget af Gallup, stemme på Venstre, hvis der var valg i morgen.

»Det var godt nok ikke mange – sagt på godt jysk,« siger Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen: »Det er noget hø. Det skal vi gøre noget ved, og det er vi i gang med at gøre noget ved.«

Man skal således helt tilbage til 28. februar 1991 for at finde en tilsvarende ringe opbakning til Venstre i en Gallup-måling. Dengang lå partiet til 17,0 procent af stemmerne. En måned senere stod Venstre til 17,7 procent, og partiet har ikke siden været i nærheden af samme vælgermæssige tilslutning. Altså før nu.

Sammenholder man dagens måling udelukkende med egentlige valgresultater, skal man tilbage til 12. december 1990 for at se så dårligt et resultat. Dengang stemte blot 15,8 procent af vælgerne på Venstre.

Siden reformerede partiet sig selv og opnåede ved valget i 2001 hele 31,2 procent af stemmerne. Valget i juni i år gav vælgeropbakning fra 19,5 procent af danskerne.

Den lave opbakning fra danskerne kommer til trods for, at en aktiv regering er kommet med udspil om blandt andet straksopbremsning for asylansøgere og hårdere straffe for voldtægt samt øget satsning på elitestuderende. Men perioden har også båret præg af en historisk flygtningekrise samt af forsvarsminister Carl Holst, som tidligere i denne uge måtte trække sig efter en række skandalesager.

Samlet set har blå blok dog stadig flertal i målingen med 51,6 procent af stemmerne.

Hos Dansk Folkeparti glæder formand Kristian Thulesen Dahl sig over flere af de indenrigspolitiske meldinger men mener samtidig, at Lars Løkke Rasmussen som statsmand på nuværende tidspunkt lader meget tilbage at ønske.

»Flygtninge- og immigrantsituationen tror jeg ikke, at mange danskere synes har været håndteret, som den skulle. Her tænker jeg på, at regeringen på tre dage skiftede holdning, fra at man en mandag ikke ville være en del af en kvoteordning og til torsdag, så skulle man alligevel. Og situationen ved grænsen tror jeg har givet mange danskere en fornemmelse af, at der ikke har været styr på tingene,« siger han.

Foto: Screendump fra Berlingske Barometer - seneste Gallup-måling.
Foto: Screendump fra Berlingske Barometer - seneste Gallup-måling.

Dansk Folkeparti går i målingen marginalt frem fra valg­resultatet på 21,1 pct. til 21,5 pct. Socialdemokraternes politiske ordfører, Nicolai Wammen, mener, at Løkke Rasmussens problemer skyldes såvel bebudede besparelser i kommunerne som håndteringen af de aktuelle sager:

»Jeg tror, at danskerne synes, det har været kaotiske 100 dage, og at de har savnet en kaptajn på broen af skibet.«

Socialdemokraterne går i Gallup-målingen tilbage fra valgresultatet på 26,3 pct. til 25,8 pct.

Trods alvoren erklærer Jakob Ellemann-Jensen sig »fortrøstningsfuld«.

»Regeringen har dels foretaget en ministerudskiftning, og dels har regeringen også i den seneste uge været ude med flere konkrete politiske meldinger,« siger han.

Blandt andet fremlagde finansminister Claus Hjort Frederiksen tirsdag regeringens bud på en finanslov. På et par af finanslovsudspillets centrale punkter om beskæring i ulandsbistanden og flere penge til sundhedsvæsenet er der ifølge målingen opbakning at hente fra henholdsvis 51 pct. og 87 pct. af de adspurgte danskere.

På tirsdag kan Løkke Rasmussen fejre sit 100-dages jubilæum samme dag, som Folketinget åbner for en ny politisk sæson. Måske statsministeren glæder sig til at kigge fremad. I første omgang har Berlingske udpeget ti politiske nedslag, der illustrerer regeringens første 100 dage på godt og ondt.

Venstres formand Lars Løkke Rasmussen trives i virkeligheden med det udfordrende parlamentariske spil.
Venstres formand Lars Løkke Rasmussen trives i virkeligheden med det udfordrende parlamentariske spil.

1. Løkke elsker serveretten

Lars Løkke Rasmussen kom til magten som en taber, men selv om Venstre gik tilbage fra 47 til 34 mandater ved valget, så tag ikke fejl: Han føler sig som en vinder og har det aldeles glimrende efter at have genvundet serveretten og generobret Statsministeriet. Han er helt bevidst om, at den usædvanlige parlamentariske situation med DF som største parti i blå blok og fire blå partier med meget forskellige prioriteringer på flere områder giver udfordringer. Men i virkeligheden trives han med det mere udfordrende parlamentariske spil, der ligger i, at han efter alt at dømme tvinges til at drible sig igennem med alternative flertal. Ligesom han også godt kan se det positive i at stå i spidsen for en mindretalsregering kun bestående af sit eget parti. »Det er med fod under eget bord, selv om bordet er blevet lidt mindre,« som Løkke selv har formuleret det i et interview med Berlingske, hvor han også lancerede denne: »Styrken ved at være lille er, at man kan være vågen. Mere adræt, mere agil.«

Søren Pind har udråbt retfærdighed og respekt som bærende princip
Søren Pind har udråbt retfærdighed og respekt som bærende princip

2. Stærk ideologisk regering

De første 100 dage med Løkke & co. har afsløret en stærk ideologisk regering, der målrettet søger at udbrede liberale kerneværdier. Fra personlig frihed til hårdere straffe over for grov vold og voldtægter. »Retfærdighed og respekt« har justitsminister Søren Pind udråbt til at være de bærende principper for V-regeringens retspolitik. På samme ideologiske måde er regeringen gået til kamp for privat ejendomsret ved at afskaffe Skats omstridte mulighed for uden dommerkendelse at gå ind på privat grund for at bekæmpe sort arbejde. For det må aldrig veje tungere end hensynet til borgernes retssikkerhed, har det lydt fra skatteminister Karsten Lauritzen. Som et ekko af tidligere borgerlige ministre har finansminister Claus Hjort Frederiksen også angrebet Danmarks Radio for at fylde for meget i mediebilledet. Den ideologiske kamp er kun blevet forstærket af, at ministrene kan markere sig frit, fordi regeringen kun består af Venstre, og de derfor ikke behøver at tage særlige hensyn til en koalitionspartner.

Inger Støjbergs annoncer i libanesiske aviser har vakt stor debat.
Inger Støjbergs annoncer i libanesiske aviser har vakt stor debat.

3. Skræmmekampagner virker

De gik, og de gik – på trætte fødder, med børn på skulderen, ejendele i plastikposer og håndskrevne skilte, hvor der stod »Denmark no good« og »Sweden we go«. Flygtninges vandringer på motorveje skabte usædvanlige scener i Danmark og fremprovokerede stor debat om flygtningepolitikken og ikke mindst integrationsminister Inger Støjbergs annoncer i libanesiske aviser og på danske modtagecentre for flygtninge. Men balladen slog én ting endegyldigt fast for første gang: Skræmmekampagner virker. For langt de fleste flygtninge, der kommer til Danmark, skynder sig at rejse videre til Sverige, Norge og Finland, da de er overbevist om, at de her bliver behandlet bedre og nemmere kan få familiesammenføring. Ironisk nok er det ikke korrekt – Danmark har endda nogle af de højeste ydelser for flygtninge i Europa. Men forestillingen, der er skabt, er, at det er meget bedre andre steder. V-regeringen ved nu, at det kan betale sig at gøre opmærksom på asylstramninger – og er også på vej med nye – da de har den effekt, som regeringen ønsker: At det skræmmer mange flygtninge fra at søge asyl i Danmark.

Lars Løkke Rasmussen har opridset fire »ledestjerner« for sin regering.
Lars Løkke Rasmussen har opridset fire »ledestjerner« for sin regering.

4. Første fiasko lurer

Løftet var ikke ufarligt, men Lars Løkke Rasmussen valgte alligevel i et interview med Berlingske i august at opridse »fire ledestjerner« for sin regering, som han vil bedømmes på af vælgerne.

»Vi er en fiasko, hvis vi som dagene, ugerne, månederne og årene går ikke kan dokumentere, at Danmark bevæger sig den vej,« sagde statsministeren. For det første, sagde Løkke, skal færre være på forsørgelse, og flere forsørge sig selv. For det andet skal der skabes flere arbejdspladser i den private sektor, end der er i dag. For det tredje skal kernevelfærden forbedres. For det fjerde skal tilstrømningen til Danmark ændres, så der kommer færre asylansøgere og samtidig flere, der arbejder og bidrager. Allerede nu lurer den første fiasko. For med den største flygtningekrise i Europa siden Anden Verdenskrig bliver det svært for regeringen at holde Løkkes løfte om, at der kommer færre asylansøgere. Sidste år kom der knap 15.000 asylansøgere til Danmark. De kommende fire år regner regeringen hvert år selv med at skulle indkvartere samme antal, fremgår det af regeringens finanslov fra denne uge.

5. Læk af dokumenter

Da Lars Løkke Rasmussen trådte til som statsminister kunne han ganske overlegent offentliggøre sin ministerliste på Facebook uden læk til pressen. Han har heller ikke lagt skjul på, at han vil have en ny og kontrolleret informationsstrøm, og forleden blev Nikolaj Sommer, nuværende kommunikationschef i Finansministeriet og tidligere Deadline-vært, præsenteret som Løkkes nye spinchef for regeringens nyoprettede kommunikationsenhed i Statsministeriet. Ham bliver der brug for. For regeringen har den seneste tid ikke haft samme held med at hemmeligholde interne oplysninger. Berlingske har kunnet afsløre magtkamp i toppen af regeringen omkring overimplementering af EU-regler på baggrund af lækkede fortrolige regeringsdokumenter. Information har refereret fra dokumenter fra regeringens økonomiudvalg om klimabesparelser. Og Ekstra Bladet har refereret fra et afslørende brev fra Carl Holst til regeringens ansættelsesudvalg. De mange sprækker har skabt bekymring helt op i regeringstoppen, der allerede har strammet op for at forhindre flere ødelæggende læk. For de giver indtryk af en regering med interne fjender.

Carl Holst fik ikke lang tid på posten som forsvarsminister.
Carl Holst fik ikke lang tid på posten som forsvarsminister.

6. Fra trumfkort til belastning

Han var udset til at være et af Løkke-regeringens trumfkort. Ja, faktisk blev han kaldt »Kongen af Syddanmark«. Intet mindre. Men Carl Holst var knap nået til København, før den første sag ridsede i den nye forsvarsministers blankpolerede brynje. I første omgang holdt Carl Holst hårdnakket fast i sit såkaldte eftervederlag fra tiden som regionsrådsformand, men ni dage senere frasagde han sig yderligere udbetalinger. Som perler på en snor fulgte lutter dårlige sager. Ikke alene sagerne i sig selv, men også håndteringen af dem var i stort set samtlige 93 dage med Holst som minister en belastning for Løkke og regeringen. Til sidst kunne selv et venskab til statsministeren ikke redde Holst. På Christiansborg har det i ugens løb lakonisk lydt, at Holst som sin sidste vennegerning løb med det meste af opmærksomheden, da Løkke-regeringen tirsdag præsenterede en sparefinanslov. For Løkke, der dannede sin regering med en udtalt ambition om at styre kommunikationen, markerede Holsts afgang i denne uge et foreløbigt lavpunkt.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har brug for al sin snilde i armlægningen med blandt andre DFs næstformand Søren Espersen
Statsminister Lars Løkke Rasmussen har brug for al sin snilde i armlægningen med blandt andre DFs næstformand Søren Espersen

7. De uforudsigelige støtter

»Så vælter vi regeringen. Selvfølgelig gør vi det,« lød det fra Søren Espersen helt uden antydningen af et formildende smil. Det var DF-næstformandens svar på, hvad der vil ske, hvis Løkke skulle vælge at lave en stram udlændingeaftale med Socialdemokraterne. Med sådanne støtter hvad skal man så med politiske fjender, lød det. Ganske vist kan Løkke godt se det positive i at stå i spidsen for en lille mindretalsregering, men ironisk nok har statsministeren fået brug for al sin parlamentariske snilde i armlægningen med sine egne blå støttepartier. For DF er ikke det eneste parti, der har forsøgt sig med trusler. Først nægtede Liberal Alliance at stemme for Pias Kjærsgaard som Folketingets formand, hvis partiet ikke fik en forsikring for topskattelettelser. Dernæst var det de Konservative, der ikke ville stemme for kommuneaftalen, medmindre de fik indrømmelser på grundskylden. Statsministeren selv har en god følelse af, at en større realisme er ved at sætte sig i støttepartierne. De bombastiske trusler har heller ikke udløst stor politisk jackpot for de tre blå støttepartier.

EU-systemet har udfordret regeringen, lød det fra politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen.
EU-systemet har udfordret regeringen, lød det fra politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen.

8. Omstridt børnecheck

Lars Løkke Rasmussen blev hurtigt indhentet af den gamle sandhed om, at det er nemmere at være kritisk opposition end ansvarlig regering. I foråret 2014 tordnede han imod den daværende SR-regering, som efter påtale fra EU-Kommissionen var begyndt at udbetale børnecheck til EU-borgere efter kort tid i Danmark. Løkke kaldte det dengang »skandaløst«, at regeringen ville styre efter dansk lov og holde fast i et toårigt optjeningsprincip. Men da V-regeringen i sommer fremsatte et lovforslag om at stramme flygtninges mulighed for at få børnechecken, ville regeringen alligevel håndhæve EU-borgernes rettigheder. »Vi må jo nok erkende, at vi sidste forår stødte på nogle udfordringer i EU-systemet omkring optjeningsprincippet,« lød det fra Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, til JP. Regeringen ønsker fortsat strammere regler for EU-borgeres ret til børnechecken. Men hvor Venstre sidste år talte for at tage kampen ved EU-Domstolen, vil man i dag forsøge at »arbejde sammen med ligesindede lande«. DF har raset. »Helt hul i hovedet,« lød det fra støttepartiet.

Claus Hjort Frederiksen præsenterede en finanslov med titlen »Stramme rammer - klare prioriteter«.
Claus Hjort Frederiksen præsenterede en finanslov med titlen »Stramme rammer - klare prioriteter«.

9. Stram sparekurs

Finansminister Claus Hjort Frederiksen vidste det allerede på forhånd. I et interview med Berlingske dagen før fremlæggelsen af regeringens oplæg til en finanslov forleden sagde landets kassemester: »Jeg er helt sikker på, at det her vil udløse et ramaskrig på venstrefløjen, som vil råbe og skrige og anklage os for at skære helt ind til benet.« Og han fik ret. Umiddelbart efter præsentationen af »Stramme rammer – klare prioriteter«, der lægger op til besparelser for 6,7 mia. kr. på bl.a. ulandsbistanden, uddannelse og miljø, omtalte dele af oppositionen den bare som »Spar endnu mere«. I både rød og blå lejr sprang det i øjnene, at der kun lægges op til forhandlinger om 1,7 mia. kr., mens besparelserne altså er på 6,7 mia. For Lars Løkke Rasmussen er sandheden, at dette udgør et langt mindre problem i forhold til oppositionen end i forhold til de blå støttepartier. Venstres finansordfører, Jacob Jensen sagde det i klar tale: »Vi vil selvfølgelig først afsøge vores parlamentariske grundlag, de tre andre blå partier.«

Fredag fremlagde beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen regeringens bud på et moderne kontanthjælpsloft.
Fredag fremlagde beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen regeringens bud på et moderne kontanthjælpsloft.

10. Kontanthjælpsloftet

I valgkampen lød Venstres mantra igen og igen: »Det skal kunne betale sig at arbejde.« Fredag fremlagde beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen så V-regeringens bud på et af de håndtag, der kan gøre valgløftet til virkelighed, da han præsenterede det længe ventede moderne kontanthjælpsloft. Kort fortalt vil særligt familier, hvor både far og mor er på kontanthjælp, blive ramt af loftet og dermed samlet set modtage færre penge fra det offentlige. I dag er der 7.000 par, hvor begge er på kontanthjælp. Omvendt vil den økonomiske gevinst ved at komme i arbejde blive større. Tilmed vil regeringen nægte ferie til de kontanthjælpsmodtagere, der ikke har været på arbejde i 12 sammenhængende måneder. LA har kaldt udspillet uambitiøst, mens de Radikale har opfordret regeringen til at stoppe »klapjagten på de fattigste familier«. Uagtet de knubbede ord har statsministeren bundet stor politisk prestige op på projektet. For der er i Løkkes optik for mange på overførselsindkomst, der er mangel på arbejdskraft, og det kan ikke i tilstrækkelig grad betale sig at arbejde.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.