Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Løkkegaard blev valgt ind: Men overvejede at trække sig

Spidskandidaten blev ikke valgt ind for Venstre, der mister et af to mandater i Gentofte Kommune.

Morten Løkkegaard gav over for TV2 Lorry udtryk for, at han overvejede at trække sig og overlade posten til spidskandidaten.
Morten Løkkegaard gav over for TV2 Lorry udtryk for, at han overvejede at trække sig og overlade posten til spidskandidaten.

København. Kort efter Morten Løkkegaard (V) blev valgt ind i byrådet i Gentofte, overvejede han på valgnatten at trække sig på grund af den store arbejdsbyrde.

Han er også medlem af EU-Parlamentet, og partiets spidskandidat blev ikke valgt ind i byrådet, så han var den eneste, der blev valgt, da partiet mistede et mandat.

Men dagen efter har han ombestemt sig.

- Selvfølgelig skal jeg gøre det, vælgerne har bedt mig om, men jeg er stillet op i den tro, at vi ville blive mindst to måske endda tre, så jeg er selvfølgelig lidt chokeret over, at spidskandidaten ikke blev valgt ind, siger han til Altinget.

Med 721 personlige stemmer får han Venstres eneste plads i kommunalbestyrelsen i Gentofte, hvor Hans Toft og Konservative bevarer og udbygger magten.

Partiet mister det ene af to mandater. Dermed bliver der ikke plads til spidskandidat Louise Feilberg (V).

Tirsdag aften gav Morten Løkkegaard ellers over for TV2 Lorry udtryk for, at han ville overveje at trække sig og overlade posten til spidskandidaten.

Louise Feilberg er ærgerlig over, at hun ikke blev valgt ind, når nu hun var partiets spidskandidat.

- Vi må selvfølgelig kigge indad. Vi har ikke været synlige nok, det har været svært for vælgerne at se Venstres politik.

- Med hensyn til mit eget mandat, som jeg desværre taber, så er der ikke så meget mere at sige, end at sådan er politik, siger Louise Feilberg i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.