Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Løkke: Vi nedlægger Skat for at få tilliden tilbage

Skat har med en stribe skandaler begået »tillidsbrud« over for befolkningen, siger Lars Løkke Rasmussen.

Tirsdag præsenterede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sammen med skatteminister Karsten Lauritzen (V) en omorganisering af Skat.
Tirsdag præsenterede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sammen med skatteminister Karsten Lauritzen (V) en omorganisering af Skat.

»Nok er nok. Vi skal have genoprettet danskernes tillid til skattevæsnet.«

Sådan lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Tirsdag præsenterede han sammen med skatteminister Karsten Lauritzen (V) en omorganisering af Skat.

Regeringens plan »Fra én til syv styrelser - skatteforvaltningen 2021« kommer efter en stribe skandaler i Skat. Lige fra manglende inddrivelse til fejlagtige ejendomsvurderinger og en milliardstor sag om forkert udbetaling af udbytteskat.

Nu skal udviklingen i danskernes tillid til skattevæsnet gå den anden vej, siger Lars Løkke Rasmussen:

»En af de vigtigste værdier i Danmark er tilliden til hinanden og til de offentlige institutioner. Den har taget generationer at bygge op. Den skal vi være varsomme med ikke at sætte over styr.«

»Det er ulykkeligvis det, der er sket i relation til Skat.«

»Vi skal have løst problemerne. Derfor har regeringen besluttet at nedlægge Skat, som vi kender det og lave en ny opbygning,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Planen indebærer, at Skat ophører med at eksistere og i stedet erstattes af syv nye styrelser, som får ansvar for hver sin kerneopgave. Dermed kan ledere og medarbejdere koncentrere sig om én opgave.

»Det bliver klokkeklart, hvem der har ansvaret for hvad på ledelsesplan,« siger skatteminister Karsten Lauritzen.

Planen er en forlængelse af investeringsplanen »Et nyt skattevæsen«, som den daværende V-regering præsenterede tilbage i august 2016.

I planen afsatte regeringen blandet andet syv milliarder kroner til genopbygning af skattevæsenet. Det mundede ud i en bred politisk aftale i november.

Regeringens udgangspunkt er, at der i de kommende år er behov for et yderligere ressourceløft og målrettede investeringer, siger Karsten Lauritzen.

Socialdemokratiet har presset på for, at investeringsplanen følges op med endnu flere penge til medarbejdere i Skat. Det er nødvendigt for at komme i mål med en genopretning af skattevæsnet i Danmark, mener Socialdemokratiet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.