Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Løkke ventes at drøfte ømtåleligt emne under møde med mexicansk præsident

Der bliver plads til emner, hvor vi ikke er helt enige, siger statsministeren før besøg af Mexicos præsident.

Når Mexicos præsident, Enrique Peña Nieto, torsdag mødes med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), er der lagt op til pæne ord og diplomatiske drøftelser mellem de to regeringsledere.

Men på mødet ventes også et ømtåleligt emne som menneskerettigheder at blive berørt.

»Danmark har et glimrende samarbejde med Mexico i internationale fora for eksempel i forhold til klima og oprindelige folk,« skriver Lars Løkke Rasmussen i en kommentar og fortsætter:

»Vi vil både drøfte, hvor vi kan styrke samarbejdet yderligere, men også emner hvor vi måske ikke ser helt ens på tingene.«

Mexico er netop i flere sammenhænge blevet kritiseret for, at landet ikke lever op til basale menneskerettigheder.

Senest har Amnesty International opfordret Lars Løkke Rasmussen til at konfrontere Mexicos præsident med landets problemer med tortur samt det forhold, at tusindvis af mexicanere på uforklarlig vis er forsvundet i det mellemamerikanske land.

I øjeblikket er mere end 27.000 personer savnet i Mexico.

Amnesty International vurderer, at de mange forsvundne samt en udbredt brug af tortur er blandt de største menneskeretlige problemer i landet.

Den danske statsminister understreger forud for mødet med præsident Enrique Peña Nieto, at Danmark og Mexico har et stærkt samarbejde, og at de to lande ventes at indgå aftaler på en række områder.

»Det er det første mexicanske statsbesøg til Danmark, og præsidenten ledsages af flere ministre og en stor erhvervsdelegation. Det afspejler vores brede samarbejde og potentialet for styrket samhandel,« skriver Lars Løkke Rasmussen.

»Vi forventer at indgå aftaler inden for blandt andet sundhed, klima og energi, eksportfremme og menneskerettigheder.«

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.