Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Løkke varslede hustru om sin afgang som formand før skæbnemøde

Lars Løkke Rasmussen havde taget beslutningen om at trække sig som formand for Venstre i timerne op til krisemødet i Odense i sommeren 2014.

Arkivfoto: Statsminister, Lars Løkke Rasmussen.
Arkivfoto: Statsminister, Lars Løkke Rasmussen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen havde besluttet sig for at gå af som formand for Venstre kort før det altafgørende krisemøde i Odense i juni 2014. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Lars Løkke orienterede sin hustru Sólrun om beslutningen, mens han sad i bilen på vej til mødet. Det fortæller han i et stort interview med Elisabet Svane, politisk redaktør på avisen Danmark, Jysk Fynske Mediers fælles tillæg.

På vej til Odense sendte han en sms til sin hustru, der var i London, og varslede, at tiden i front for Venstre var slut, og at parret nu ville få mere tid sammen:

»Last day at the office, nu får vi mere tid. Så skal vi finde ud af, hvad vi skal bruge den til.«

Flere medier, herunder Fyens Stiftstidende, erfarede op til det lange møde, at Lars Løkke ville gå af. Og Børsen bragte en politisk nekrolog over den trængte politiker, der hang i en tynd tråd hos store dele af Venstre, efter det kom frem, at partiet havde købt tøj til ham for 152.000 kroner.

Men partiformanden trak sig som bekendt ikke. Han ombestemte sig, da han under et stop på motorvejscaféen "Hos Morfar" ved Ringsted mødte opbakning fra en forbipasserende ved navn Anders Nyborg, der opfordrede Lars Løkke til at kæmpe.

»Han gjorde, at jeg tænkte: Det er også for dårligt. Jeg havde jo ikke lyst til at holde op,« siger statsministeren til avisen Danmark.

Nuværende finansminister Kristian Jensen stillede op som udfordrer til Lars Løkke, og det tætte løb endte med en aftale om et fælles formandskab frem for én formand.

En aftale, der i sidste ende kom i hus mellem Lars Løkke Rasmussen, Kristian Jensen, Herning-borgmester Lars Krarup og partisekrætær Claus Richter.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.