Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Løkke undsiger Samuelsen: Jeg er ikke blevet væltet

Statsministeren anser - modsat Anders Samuelsen - ikke Venstre-regeringen for at være væltet.

Spørgetime i Folketingssalen. Satatsminister Lars Løkke Rasmussen besvarer spørgsmål fra pressen i Vandrehallen efter spørgetimen. 22. november 2016. (Foto: Jens Astrup/Scanpix 2016)
Spørgetime i Folketingssalen. Satatsminister Lars Løkke Rasmussen besvarer spørgsmål fra pressen i Vandrehallen efter spørgetimen. 22. november 2016. (Foto: Jens Astrup/Scanpix 2016)

København. Man må forstå på Liberal Alliances partileder, Anders Samuelsen, at der "reelt" har været et folketingsvalg.

Sådan lyder i hvert fald hans forklaring på, at han droppede det ellers ultimative krav om topskattelettelser. Nu er Venstre-regeringen faldet, og en ny trekløverregering er på vej, lyder ræsonnementet.

Men det deles ikke af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V):

- Jeg er ikke blevet væltet. Det er også derfor, jeg står her og lige er kommet fra Folketingets spørgetime, siger Løkke foran folketingssalen.

- Nu kan jeg godt høre, at I forsøger at bygge en eller anden sjov ting op. Man kan bare tørt konstatere, at jeg er ikke gået af.

- Man kan file rundt i de ord, som man har lyst til. Jeg hørte pointen som, at tilgangen til at danne en ny regering, er den samme, som hvis der ikke havde været nogen i forvejen.

Statsministeren understreger med et nyt billede sin pointe om, at Venstre-regeringen ikke fortsætter "og så hopper nogen op på bagagebæreren, og så cykler vi videre". Der skal bygges "en ny cykel", lader han forstå.

Anders Samuelsen selv kritiseres fra flere sider for at opgive sit ultimative krav for en ministerbil.

- Jeg forstår godt, at jeg kan blive udsat for kritik, men jeg tror, at når røgen har lagt sig, vil mange anerkende det, siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.