Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Løkke står klar med mere hjælp til Grønland efter flodbølge

Hjemmestyre kan få yderligere dansk hjælp efter naturkatastrofe, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Se mere

Hvis Grønlands landsstyre beder om mere hjælp fra Danmark efter naturkatastrofen i bygden Nuugatsiaq, så står regeringen klar.

Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

- Grønlænderne skal vide, at de er en del af et forpligtende rigsfællesskab. Derfor er vi selvfølgelig også klar, hvis mere skal gøres, siger Lars Løkke Rasmussen.

Tirsdag talte Løkke med Grønlands landsstyreformand, Kim Kielsen, om katastrofen.

Løkke glæder sig over et "fantastisk godt samarbejde" mellem dansk beredskab og grønlandske myndigheder. Danmark har sendt politibetjente, skibe og fly til Grønland.

Tre voksne og et barn fra Nuugatsiaq menes omkommet, da bygden lørdag blev ramt af en flodbølge efter et stort klippeskred.

De fire personer blev meldt savnet efter voldsomme oversvømmelser. 11 huse blev skyllet i fjorden.

- Der er tale om store ødelæggelser i et meget lille samfund. Det er trist, at vi er nødt til at flage på halv i dag med det grønlandske flag. Det er Grønlands nationaldag, det skulle være en glædens dag, siger Lars Løkke Rasmussen.

Efter flodbølgen er 78 af bygdens 101 beboere blevet evakueret.

Arktisk Kommando har overfløjet og fotograferet området. Kommandoen konstaterer, at en klippevæg nær bygden på 300 gange 1100 meter styrtede i fjorden.

- Der er folk på stedet. Folk er evakueret, for der er et nyt, potentielt klippeskred, siger Lars Løkke Rasmussen

Færøerne og Island har sendt penge til Grønland. Hjemmestyret må henvende sig til regeringen, hvis det ønsker mere dansk støtte, siger statsministeren.

- Jeg har sagt til Kim Kielsen: "Du må komme tilbage, hvis der er mere, vi kan gøre". Det er det stærkeste signal om solidaritet, vi kan sende, siger Lars Løkke Rasmussen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.