Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Løkke-spindoktor bag LO-kampagne

Med en ny kampagne skudt i gang i mandags lagde LO afstand til Socialdemokraterne, lød det i alle overskrifter. Manden bag LOs kampagne er Lars Løkke Rasmussens tidligere spindoktor Mikael Børsting.

Mikael Børsting. Arkivfoto: Kasper Palsnov
Mikael Børsting. Arkivfoto: Kasper Palsnov

»LO på frierfødder hos blå blok«, »LO frigør sig helt fra Socialdemokraterne« og »Thorning må undvære LO-støtte i valgkampen«.

Sådan lyder et udpluk af overskrifter i de danske medier, da LO og FTF mandag annoncerede nye tider for fagbevægelsens samarbejde med Socialdemokraterne med en ny kampagne.

Kampagnen »Sammen skaber vi værdi« er en neutral kampagne, der ikke tager politisk parti, lød det. Og fra kommentatorer og politiske iagttagere lød det, at LO nu var nået langt i løsrivelsesprocessen fra Socialdemokraterne, mens formand Harald Børsting sagde, at man var klar til at samarbejde med blå blok og Venstres Lars Løkke Rasmussen (V), hvis denne skulle sætte sig i Statsministeriet efter et kommende valg.

Manden bag LOs kampagne hedder Mikael Børsting og indtil for lidt over et år siden, var han særlig rådgiver for selv samme Lars Løkke Rasmussen. Mikael Børsting er nu public affairs direktør i kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese, som altså står bag LOs kampagne.

Selv har Mikael Børsting ikke meget at sige til sammenfaldet mellem, at han står bag en kampagne, der rulles ud i en valgkamp, hvor LO fjerner sig fra sine gamle kammerater i Socialdemokratiet.

I en sms skriver han, at han er stolt over at få lov til at lave en offensiv kampagne for LO og FTF.

»Det handler om, at lønmodtagerne gerne vil samarbejde med og i dialog med Folketingets partier og en kommende regering uanset partifarven. Jeg er glad for at Geelmuyden Kiese kan være med til at løfte den opgave sammen med LO og FTF,« skriver Mikael Børsting.

Da kampagnen fra fagforbundene blev rullet ud mandag, sagde arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen til Berlingske, at der er tale om en »markant nyorientering« fra LOs side.

»Der er ingen tvivl om, at det her presser Socialdemokraterne. Man kan ikke længere regne med en ubetinget støtte fra vennerne i fagbevægelsen. Det afhænger helt af, hvordan man agerer. Det er jo det, som LO og FTF går efter – indflydelse til deres mærkesager. Så er det lige meget, hvem der opfylder dem,« lød det fra Ibsen til avisen.

Mikael Børsting var særlig rådgiver eller spindoktor, som det også hedder, for Lars Løkke Rasmussen siden 2011, da Løkke var statsminister. Efter nederlaget ved valget i 2011 fortsatte Børsting som rådgiver for Løkke indtil januar 2014. Inden da var Mikael Børsting pressechef i Venstre.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.