Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Løkke og co. i tal: Regeringens første 100 dage

Politiko.dk har gennemgået regeringens første 100 dage og bringer her udvalgte tal, der beskriver regeringen og ministrenes første tid på posten.

Søndag d. 28. juni 2015 præsenterede Lars Løkke Rasmussen ministrene i den nye regering.
Søndag d. 28. juni 2015 præsenterede Lars Løkke Rasmussen ministrene i den nye regering.

Spoiler alert: Denne artikel indeholder både politisk substans og fjollede pointer fra de sociale medier. Hvis du ikke bryder dig om sidstnævnte, henviser Politiko.dk dig til Folketingets tv-kanal eller regeringens forslag til finanslov for 2016.

Hvis Lars Løkke Rasmussen udelukkende kigger på meningsmålinger, er dagens 100 dages jubilæum ikke noget, han fejrer.

Søndag fik Venstre 17,6 procent i en dugfrisk Gallup, som dermed flugter med både Epinion, Voxmeter og Megafons målinger, der de seneste uger kastet overskrifter som »Historisk lav opbakning til Venstre« og »Venstre banket tilbage til tøjkrisen« af sig.

Den seneste tid har gjort ondt på Venstre. Ligesom den første tid i øvrigt gjorde ondt på den daværende SRSF-regering. Men sådan er det ikke altid. Det siger Rune Stubager, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. Han peger på, at Løkke og co. egentlig er kommet »rimeligt« fra start.

Men især to sager - en selvforskyldt og en uforskyldt - har tynget regeringen; sagaen om Carl Holst og flygtningekrisen, hvoraf sidstnævnte ifølge professoren har gjort det tydeligt, at Venstres valgkampsløfte om at nedbringe antallet af flygtninge, der kommer hertil, en »større udfordring end som så« at løse for en dansk regering.

Når Lars Løkke Rasmussen i dag har holdt sin åbningstale på Folketingets talerstol, kan han se frem til et efterår, hvor hans politiske navigationsevner bliver testet maksimalt.

»Vi skal huske på, at det er en svag og smal mindretalsregering, som skal skaffe sig et flertal fra gang til gang, og hvor der jo er betydelig uenighed i deres parlamentariske grundlag,« siger Rune Stubager og forudser et efterår, hvor den uenighed vil blive blotlagt for enhver i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.

Politiko.dk giver dig herunder regeringens første 100 dage fortalt gennem 13 tal. Vi starter med det mindste og arbejder os opad:

1. Antallet af personer, som regeringen har udpeget til at gennemgå og forny den danske udenrigspolitik. Valget af faldet på den nuværende ambassadør i Indien, Peter Taksøe-Jensen, som tidligere var Danmarks højest placerede embedsmand på ambassaden i Washington. Peter Taksøe-Jensens færdige arbejde og analyse foreligge inden udgangen af april 2016. Han har udpeget 20 personer, som skak være hans udenrigspolitiske ekspertgruppe.

1,8. De er næppe blevet lavet i løbet af regeringens første tid, men 1,8 er det gennemsnitlige antal børn per minister. Til sammenligning oplyser Danmarks Statistik (se side 4), at de danske kvinder i gennemsnit får 1,7 børn. Bertel Haarder topper listen med fire børn, mens fem ministre ikke har kastet sig ud i baby-projektet.

4. Regeringen tæller et bredt udsnit af forskellige uddannelser, men én slår alle de andre. Hele fire ministre har en kandidatuddannelse i jura. De fire tæller blandt andet statsministeren og finansministeren. Læs meget mere om ministrenes baggrunde hos Statsministeriet.

5+2. Antallet af ministre, der har poseret i tætsiddende løbetøj i løbet af sommeren. Det drejer sig om sundheds- og ældreminister Sophie Løhde, udenrigsminister Kristian Jensen, statsminister Lars Løkke Rasmussen, nu tidligere forsvarsminister Carl Holst og skatteminister Karsten Lauritzen.

Se ministrene i løbetøj her (Carl Holst optræder fortsat på listen, da han jo var minister på det tidspunkt, hvor billedet blev lagt på de sociale medier):

Om Esben Lunde Larsen også har haft løbetøjet på, kan vi ikke sige med sikkerhed. Men et par løbesko har han i hvert fald.

Og oveni alle ministrene i løbetøj kommer Eva Kjer Hansen, der har taget turen fra luften til jorden kun iført faldskærm og en instruktør på ryggen.

Sophie Løhdes orange sokker hører også til i denne opgørelse. På den europæiske depressionsdag iførte sundhedsministeren sig et par orange sokker for at støtte »alle de unge mennersker, der har det svært«, som hun skrev på sin facebookprofil.

5+1. Antallet af møgsager for regeringen. Indrømmet: Dissse sager er formelt fjernet fra statsministerens bord med Carl Holst udtræden af regeringen, men vi har dem med, fordi de er en del af historien om V-regeringens første 100 dage. De fem sager handler alle om tidligere forsvarsminister Carl Holst og tæller F16-kritik, sagen om eftervederlag, baggrunden for Irakkrigen, Ingemann-sagen og en faktura, der blev ændret. Du kan blive klogere på de fem sager her. Carl Holst trak sig sidste tirsdag fra posten som forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde. En egentlig møgsag var der næppe tale om, men den nye uddannelses- og forskningsminister, Esben Lunde Larsen, bevægede sig ind i lidt af et minefelt, da han besvarede Jyllands-Postens spørgsmål »Tror du, at vi nedstammer fra aberne?« med følgende ord »Jeg tror, at der står en skabende gud bag. Hvordan han så har gjort det, det har jeg ikke forholdt mig så meget til.«

7. Selvom regeringen blev dannet samtidig med, at danskerne forlod arbejdspladserne og gik på sommerferie, kan man ikke beskylde politikerne for at have ligget i hængekøjen sommeren over. Regeringen har præsteret hele 7 brede politiske aftaler, som alle tæller partier fra Folketingets venstre side. Aftalerne er BoligJobordningen, Refusionsreformen, økonomiaftaler med kommunerne og regionerne, børsnotering af Dong, en aftale om at ændre forældreansvarslovens §15 samt mandagens aftale om en stramning af kravene til statsborgerskab. Lars Løkke har ligeledes sat dato på folkeafstemningen om det danske retsforbehold, der dog bygger på en aftale, som den tidligere SR-regering indgik med Venstre, SF og Det Konservative Folkeparti.

16. Ud af regeringens 17 ministre har de 16 valgt at ansætte en eller flere særlige rådgivere. Kun kultur- og kirkeminister Bertel Haarder har valgt at takke nej til en særlig rådgiver. Statsministeriets oversigt over særlige rådgivere er i skrivende stund ikke opdateret efter Carl Holsts afgang, så opgørelsen tæller hans særlige rådgiver med.

17. Antallet af ministre i Lars Løkke Rasmussens regering. Under Helle Thorning-Schmidt havde Danmark 20 ministre, men det tal har Lars Løkke skrået ned til 17. 10 af ministrene har prøvet det før, mens 7 af dem for første gang kunne sætte sig ind i ministerbilerne d. 28. juni, hvor Løkke præsenterede Danmarks nye regering. Med Carl Holsts afgang og Peter Christensens indtræden i regeringen, har 11 nu ministererfaring, da Peter Christensen tidligere har været skatteminister.

29. Regeringen tæller 5 kvindelige ministre. Det betyder, at 29 procent af ministrene kvinder. De fem er Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg, Social- og indenrigsminister Karen Ellemann, Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby og Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde Jacobsen.

29. I løbet af regeringens første 100 dage ved magten, har ministrene stillet op til i alt 29 samråd. Der har været indkaldt til yderligere ét, men det blev aflyst. Se listen over samråd på Folketingets hjemmeside. Til sammenligning deltog SRSF-ministrene i 52 samråd under de første 100 dage af Helle Thorning-Schmidts statsministertid.

47. Gennemsnitsalderen for de 17 ministre er 47 år. Udskiftningen af Carl Holst på 45 år med Peter Christensen på 40 får lige nøjagtig aldersgennemsnittet til at skifte fra 48 til 47 år. Eller 47,4 for at være helt præcis. Seks ministre er under 40 år - de sidder i Skatteministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, Børne-, Undervisning- og Ligestillingsministeriet, Sundhedsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Regeringens yngste minister er Karsten Lauritzen, der fylder 32 i oktober. Regeringen ældste minister er Bertel Haarder på 71.

93. Antallet af dage der gik, før den første minister trådte ud af regeringen. Det skete, da Carl Holst trak sig fra posten som forsvarsminister. Peter Christensen blev d. 30 september udpeget som ny forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde.

5.000.000. Kroner, endda. Så meget koster regeringens særlige kommunikationsenhed i Statsministeriet, der skal »udbrede regeringens politik« og derfor er blevet døbt »spinenheden«. Det er den nuværende kommunikationschef i Finansministeriet, Nikolaj Sommer, der skal lede kommunikationsenheden i Statsministeriet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.