Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Løkke måtte i brechen for minister

Forsvarsminister Carl Holsts »eftervederlag« stjal rampelyset, da statsminister Lars Løkke Rasmussen på Venstres sommergruppemøde skulle lægge op til regeringens efterårsoffensiv.

Forsvarsminister Carl Holst var blandt deltagerne til Venstres sommergruppemøde på Hotel Legoland i Billund.
Forsvarsminister Carl Holst var blandt deltagerne til Venstres sommergruppemøde på Hotel Legoland i Billund.

Han talte om en ny flerårsaftale på politiområdet, en afstemning om retsforbeholdet og et nyt kontanthjælpsloft. Men ligegyldigt, hvad statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i går fortalte om regeringens efterårsprogram, var det noget helt andet, der tog dagsordenen.

På Venstres sommergruppemøde mødte Løkke for første gang efter sommerferien pressen og dermed offentligheden, og billedet blev fuldstændig stjålet af personsagerne omkring Carl Holst (V), den nytiltrådte forsvarsminister og nære ven af statsministeren.

Aftenen inden sommergruppemødet stod Carl Holst frem og frasagde sig dele af det eftervederlag på 833.000 kroner, han ifølge reglerne er berettiget til fra sin tid som amtsborgmester og regionsrådsformand i Region Syddanmark – selv om han gennem den seneste uge har stået vedholdende ved sin ret til at modtage pengene oven i sin millionhyre som minister.

Lars Løkke Rasmussen ville på sommergruppemødet ikke svare på, hvorvidt han mener, Carl Holst har handlet rigtigt ved at sige nej til omkring 350.000 kroner af sit eftervederlag, men statsministeren bebudede, at de nuværende regler for eftervederlag skal laves om og tydeliggøres.

»Det kan simpelthen ikke nytte noget, at vi har et system, hvor det er den enkelte, der får sin løn ind på kontoen, der skal sidde efterfølgende og stå moralsk på mål for løn, som man har fået, fordi andre har besluttet, at man skal have den. Jeg tror, de fleste danske lønmodtagere ville have sig frabedt, at man hver gang, der kom en løncheck ind, skulle sidde derhjemme og diskutere med sig selv, om man moralsk har en fordring på den løn, man har fået,« sagde Lars Løkke Rasmussen, der på sommergruppemødet erkendte, at han selv modtog et eftervederlag, da han i 2001 forlod sin stilling som amtsborgmester i Frederiksborg for at træde ind i Anders Fogh Rasmussens regering som minister.

Kommission ser på regler

I øjeblikket sidder den såkaldte vederlagskommission og endevender reglerne på området. Til efteråret ventes den at præsentere forslag til, hvordan politikeres lønvilkår skal se ud i fremtiden. Og det skal der komme nogle nye regler ud af, påpegede Lars Løkke Rasmussen.

Samme melding lød allerede onsdag fra Dansk Folkeparti på partiets sommergruppemøde.

»Når kommissionen kommer med sit bud på en ny lønstruktur for politikere, opfordrer vi på det kraftigste til, at man får taget hånd omkring de her regler, så de bliver bragt i overensstemmelse med sund fornuft,« lød det fra formand Kristian Thulesen Dahl.

Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, oplyser, at partiet fremsætter et beslutningsforslag i Folketinget, som skal forhindre ministre i at få dobbeltløn.

»Det er et udtryk for grådighed at udnytte sådan et hul i lovgivningen,« siger hun og advarer om, at »debatten bestemt ikke er slut endnu, hvis det var det, Carl Holst havde håbet på,« siger Pernille Skipper. Carl Holst har ikke selv ønsket at kommentere sagen.

»Den begrundelse var forkert. Slut«

På pressemødet i går fik Lars Løkke Rasmussen også sat sin nye forsvarsminister på plads i sagen om lukningen af Irak-kommissionen. Torsdag blev Carl Holst nemlig citeret af Ritzau for at sige, at »nogen mener, at vi aldrig får afdækket, hvorfor vi gik i krig. Jo, det gør man. Vi gik i krig, fordi der var masseødelæggelsesvåben. Den begrundelse var forkert. Slut«. Men ifølge Lars Løkke Rasmussen, er den formulering »lidt unuanceret«.

 

»Jeg ved ikke, om citatet er rigtig gengivet eller taget ud af en sammenhæng. Men det er i hvert fald lidt unuanceret i forhold til det, der var grundlaget,« lød det fra statsministeren, som tilføjede:

»Der er aldrig i Folketingssalen, som afsæt for vores krigsdeltagelse, lagt til grund, at det hvilede på, at der var masseødelæggelsesvåben.«

Journalist Magnus Ulveman, Berlingske Nyhedsbureau, har bidraget til artiklen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.