Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Løkke: Koalitionen er ved at have overtaget mod IS

Danmark styrker sit bidrag yderligere i kampen mod IS i Irak, så andre lande kan bekæmpe den sidste modstand.

Se mere
Danmark styrker sit bidrag yderligere i kampen mod IS i Irak, så andre lande kan bekæmpe den sidste modstand.
Danmark styrker sit bidrag yderligere i kampen mod IS i Irak, så andre lande kan bekæmpe den sidste modstand.

Kampen er ikke slut endnu, men Danmark og resten af koalitionen med USA i spidsen har fået overtaget mod Islamisk Stat (IS) i Irak og Syrien.

Sådan lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Tirsdag har udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) meddelt til Det Udenrigspolitiske Nævn, at regeringen nu vil styrke sit bidrag i Irak i kampen mod IS.

Det sker efter en anmodning fra USA.

»Koalitionen mod Isil (andet ord for IS, red.) er ved at have overtaget. Strategiske byer er blevet fravristet Isils jerngreb, så hverdagen kan vende tilbage for de hårdt prøvede indbyggere,« siger Løkke.

»I Irak er mere end 95 procent af det samlede område, som Isil tidligere har kontrolleret, nu befriet.«

»Danmark har hele vejen ydet markante bidrag til at nedkæmpe terrororganisationen. Både med folk på jorden og F-16-kampfly i luften.«

»Jeg har ved selvsyn oplevet den professionelle indsats, vores udsendte har ydet hver eneste dag. Det aftvinger stor respekt,« siger Løkke.

Regeringen vil sende omkring 30 soldater til al-Asad-basen i Irak. Primært til bevogtningsopgaver.

Desuden vil regeringen sende 12 lægefaglige personer til al-Asad-basen samt et Hercules-transportfly med op til 60 personer. Og det nuværende danske radarbidrag forlænges med yderligere et år.

Anders Samuelsen fortæller, at de danske soldater specifikt er blevet bedt om at håndtere bevogtningsopgaver.

»Situationen er sådan, at vi vurderer, at det giver god mening at bidage med sikringsstyrker og lægefagligt bistand, så andre lande kan få ressourcer frigjort til at bekæmpe de sidste lommer af modstand,« siger han.

Der skal være flertal i Folketinget for regeringens forslag om at styrke den danske indsats. Og det er allerede sikret.

Socialdemokratiet støtter den amerikanske anmodning, og dermed er der flertal for at styrke det danske bidrag i Irak.

»Vi står et sted nu, hvor IS i Irak er ved at være bekæmpet. For at nå det sidste stykke er det nødvendigt, at vi også bidrager yderligere,« siger udenrigsordfører Nick Hækkerup.

Samuelsen afviser, at Danmark bare siger ja, når der kommer en amerikanske anmodning om militær støtte.

»Vi hjælper, når det giver mening, og når vi har kapaciteten og den faglige kompetence til det,« siger udenrigsministeren.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.