Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Løkke klar med støtte til orkanofre

Statsministeren vil yde dansk hjælp til det tidligere Dansk Vestindien efter orkanødelæggelser på øerne.

ARKIVFOTO
ARKIVFOTO

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil yde støtte til De Amerikanske Jomfruøer efter flere orkaner har hærget øerne.

Det fremgår af et brev fra statsministeren til guvernør for De Amerikanske Jomfruøer Kenneth Mapp.

Den danske statsminister skriver i brevet, at danske myndigheder allerede er i kontakt med USAs bureau for katastrofehjælp, Fema.

Det er de for at se på, hvilke konkrete områder Danmark kan bidrage til den hjælp, som Fema allerede har ydet.

Ifølge brevet er Lars Løkke påvirket af situationen i det tidligere Dansk Vestindien.

- Det er med sorg, at jeg har set billeder af folk i nød, ødelagte huse og skadede bygninger på de samme skønne øer, som min kone og jeg havde glæde af at besøge for bare seks måneder siden. Vores tanker er med ofrene og deres familier i disse svære tider, skriver han.

Tilbuddet om hjælp kommer, efter øerne er ramt af massive ødelæggelser under orkanerne Irma og José, der har ramt øerne de seneste uger.

De Amerikanske Jomfruøer er en øgruppe i Det Caribiske Hav. Øgruppen består af de tre hovedøer Sankt Croix, Sankt Jan og Sankt Thomas samt flere småøer.

Øerne var indtil 1917 dansk territorie og hed Dansk Vestindien. Øgruppen blev solgt til USA i 1917 for 25 millioner dollar.

Ifølge USAs nationale orkantjeneste, NHC, er en ny orkan på vej mod blandt andet De Amerikanske Jomfruøer. Den blev ifølge NBC News opgraderet til en kategori 3-orkan mandag aften.

Der er fem kategorier for orkaner. Kategori 3-orkaner betegnes som ekstremt farlige for de områder, de passerer hen over.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.