Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Løkke klar med skatterabat til 600.000 boligejere

Regeringen er klar til at give knap 600.000 nuværende boligejere en permanent skatterabat for at afværge højere boligskat, erfarer Berlingske. Omkring 900.000 skal betale mindre i boligskat, end de ellers havde udsigt til.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under sin åbningstale tirsdag i Folketinget.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under sin åbningstale tirsdag i Folketinget.

Når Venstre-regeringen onsdag fremlægger sit længe ventede udspil til fremtidens boligskatter, vil det indeholde en ny skatterabat til knap 600.000 af landets boligejere. Det erfarer Berlingske fra centrale regeringskilder.

Den særlige skatterabat skal sikre, at ingen nuværende boligejere kommer til at betale mere i boligskat, end de ellers havde udsigt til efter 2020. Et løfte, der da også stod centralt, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag åbnede Folketinget.

»Ingen nuværende boligejere vil komme til at betale mere end med de nuværende skatteregler,« lød det fra statsministeren.

Siden 2014 har en enhed i Skatteministeriet arbejdet på at udvikle et nyt og mere præcist ejendomsvurderingssystem. Systemet skal erstatte det nuværende, som har været skandaleombrust på grund af upræcise vurderinger med den konsekvens, at tusindvis af boligejere har betalt for meget eller for lidt i boligskat.

De nye ejendomsvurderinger vil dog for mange boligejere være markant højere end i dag, fordi boligpriserne er steget heftigt særligt i og omkring landets store byer. Med andre ord vil disse boligejere stå til et skattesmæk, medmindre man samtidig sænker deres boligskat.

Konkret vil regeringen derfor tage flere greb i brug, som skal finansieres af den reserve på 24 mia. kr., som er en del af 2025-planen:

For det første vil regeringen nedsætte selve satserne både for grundskyld og ejendomsværdiskat. I dag er ejendomsværdiskatten på én pct. af en boligs værdi op til godt tre mio. kr. og tre pct. af resten.

Fremover skal skatten i den lave ende være på 0,6 pct., mens den i den høje ende blot vil være på én pct.

Samtidig vil regeringen hæve den grænse, hvor den højere skat træder i kraft, fra godt tre mio. kr. til seks mio. kr., erfarer Berlingske.

For knap 600.000 boligejere vil gevinsten fra de lavere skattesatser dog ikke være tilstrækkelig til at opveje tabet fra de højere ejendomsvurderinger. Det er derfor, at disse boligejere samtidig vil få en såkaldt »skatterabat«. Rabatten fraregnes automatisk på ejendomsskattebilletten, så det samlede regnskab går i nul.

Den særlige skatterabat vil dog kun gælde »nuværende boligejere,« der i regeringens udspil defineres som boligejere, der ejer en bolig i dag, samt danskere, der køber en ny bolig inden udgangen af 2020, hvor de nye regler skal træde i kraft. Rabatten vil være permanent, indtil man køber en ny bolig.

For alle boliger købt efter 2020 vil der til gengæld ikke være en skatterabat.

Tiltaget giver god mening, mener Curt Liliegreen, der er direktør i Boligøkonomisk Videncenter – for uden rabatten ville Løkke ikke kunne indfri sit løfte om, at ingen nuværende boligejere skal betale mere i skat.

»Statsministerens garanti for, at ingen skal betale mere, er umulig at gennemføre alene ved at ændre skattesatserne,« siger han.

For resten af landets boligejere, som ikke har brug for skatterabatten – knap 900.000 – vil regnestykket komme ud med positivt fortegn. De vil altså samlet set skulle betale mindre i boligskat, end de havde skullet med det nuværende vurderingssystem, erfarer Berlingske.

Ifølge Berlingskes oplysninger er det nye vurderingssystem mere præcist end det gamle. Dog vil der stadig være en usikkerhed i, om vurderingen rammer den eksakte markedspris. Her vil regeringen lave et system, der sikrer, at den vurdering, men betaler skat af, ligger i den »lave ende af det spænd«, oplyser en central kilde.

Gavner mest i de store byer

Siden 2002 har ejendomsværdiskatten været låst i kroner og øre, mens grundskylden har været underlagt et loft, så den maksimalt må stige med syv pct. om året. Disse regler vil gælde, indtil de nye boligskatter træder i kraft med indgangen af 2021.

I denne periode vil boligejerne altså umiddelbart have udsigt til de stigninger i boligskatten, som de hele tiden har haft. Efter 2020 lægger regeringen dog op til at aflyse alle de stigninger i grundskylden, der ellers ville have været.

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, er overordnet meget positiv over for regeringens udspil. Han er dog ikke tilfreds med, at boligskatterne kan stige frem til 2021, og det kræver han en løsning på under de kommende forhandlinger.

»Vi kan ikke bare lukke øjnene og lade som om, at vi ikke har et problem de næste fire år. For vi har et kæmpe problem,« siger han og tilføjer: »Vi kan slet ikke se, at der kan laves en aftale, hvor boligskatterne først skal banke opad i fire år.«

Analyser fra De Økonomiske Råd og Nationalbanken viser, at skattestoppet siden 2002 især er kommet boligejerne i de større byer til gode. Dermed er det formentlig også dem, der vil få størst gavn af skatterabatten.

Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, ønsker endnu ikke at forholde sig specifikt til udspillet, men siger:

»Nu skal vi se regeringens model. Vi har set eksempler på boligejere, som nærmest ville blive skubbet ud af deres hjem, hvis de skulle betale skat af det, ejendommen reelt er værd. Det mener vi selvfølgelig ikke, at man skal.«

Ifølge Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videncenter kan skatterabatten føre til en »hamstring« af boliger indtil udgangen af 2020, fordi folk vil spekulere i at få adgang til skatte-rabatten. En hamstring, der kan føre til stigende boligpriser. Efterfølgende vil prisstigningerne dog blive mere afdæmpede, vurderer han. »For du rammer dem, der skal ud og købe efter 2020. De vil opleve, at omkostningerne ved at sidde i boligen bliver højere, og det vil logisk sætte sig i en lavere pris end ellers,« siger han.

Samme vurdering har Lise Nytoft Bergmann, som er boligøkonom i Nordea.

»Man må forvente, at når man ikke længere kan få den skatterabat, vil det have en indvirkning på de priser, boligerne kan sælges til. Dermed kan det godt være, at man som boligkøber ikke får skatterabatten, men så må man forvente, at det vil afspejles i priserne, og at man så får en rabat på selve boligens pris,« siger hun.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har ingen kommentarer til Berlingskes artikel. Socialdemokratiet har heller ingen kommentarer, før partiet har set regeringens samlede udspil.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.