Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Løkke i Kina: Vi kommer længst med samarbejde

Statsministeren tror på, at samarbejde mellem Danmark og Kina er den bedste måde at påvirke reformer i Kina.

Den bedste måde at få gennemført samfundsreformer i Kina er ved at samarbejde og vedligeholde relationerne mellem de to lande.

Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som tirsdag indleder sit tre dage lange besøg i Kina, som har pandaer og samhandel som hovedoverskrifter.

Om der også bliver lejlighed til at komme ind på det, der skiller Danmark og Kina, som for eksempel synet på menneskerettigheder og ytringsfrihed, siger Løkke:

- Det må vise sig. Det er jo ikke koreograferede samtaler. Jeg skal mødes med præsidenten og med premierministeren. Erfaringsmæssigt må vi se, hvordan sådan nogle samtaler udvikler sig, siger han.

Men statsministeren understreger, at Kina-besøget ikke kun handler om at sælge flere varer til Kina. Det handler også om myndigheder, der samarbejder på tværs af landegrænser, og om hvordan samfundet skal reguleres.

Og statsministeren mener, at sådanne samarbejder er med til at rykke udviklingen i Kina.

- Kina har fordoblet antallet af kinesere, der rejser ud af Kina. Det at flere og flere også kommer til Danmark og får et indblik i vores samfundsmodel, og den måde vi lever på og omgås på, det sætter sig over tid, siger han.

Ifølge Amnesty International Danmark er der mange emner, der burde presse sig på, når statsministeren torsdag mødes med den kinesiske præsident.

Det ville være oplagt at nævne menneskerettigheder, ytringsfrihed og henrettelser, lyder det fra Amnestys generalsekretær i Danmark, Trine Christensen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.