Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Løkke freder de danske forbehold – foreløbig

Statsminister Lars Løkke Rasmussen forventer ikke et opgør med de danske EU-forbehold lige foreløbig, fastslår han efter briternes nej til at blive i EU.

»Det er på mange måder en trist morgen at vågne op til,« sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på et pressemøde efter den britiske folkeafstemning om EU.
»Det er på mange måder en trist morgen at vågne op til,« sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på et pressemøde efter den britiske folkeafstemning om EU.

Folketingets EU-venlige partier har længe benyttet sig af en passus om, at Danmark skal være »så tæt på kernen af EU som muligt«. Eller som Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen (V) så malerisk beskrev det tilbage i 2014, da han endnu ikke var statsminister:

»Jeg mener, at det er en objektiv dansk interesse at være – hvis man skal udtrykke det lidt lyrisk – så tæt på det europæiske hjertekammer som overhovedet muligt.«

Det har da også været et erklæret mål for pro-EU-partierne at skille sig af med de fire danske EU-forbehold, der opstod i kølvandet på danskernes nej til Maastricht-traktaten i 1992:

  1. Retsforbeholdet
  2. Forsvarsforbeholdet
  3. Euroforbeholdet
  4. Forbeholdet om unionsborgerskab

Og i aftalen om Danmark i Europol, som Venstre, Socialdemokraterne, de Radikale, SF og de Konservative indgik i december 2014, og som dannede grundlag for folkeafstemningen om retsforbeholdet et år efter, står der:

»Særligt et lille land med en åben økonomi som Danmark bliver dybt påvirket af udviklingen i resten af Europa og verden. Derfor skal Danmark være så tæt på kernen af EU som muligt. Og derfor skal Danmark have færre – og ikke flere – forbehold.«

Løkke: Vi hører til i EU

Men på baggrund af den britiske folkeafstemning torsdag, der førte til, at Storbritannien stemte for at forlade EU, var Lars Løkke Rasmussen mere afdæmpet i forhold til ønsket om at aflive de danske EU-forbehold. Et opgør med forbeholdene er ikke noget, der kommer til at ske foreløbig, lød det fra statsministeren, da han fredag stillede op til pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet flankeret af udenrigsminister Kristian Jensen (V).

Her blev han spurgt til, om han fuldstændig udelukker, at det kan komme på tale, at danskerne skal høres om, hvordan de ville forholde sig til en aftale som den, der laves for Storbritanniens EU-exit.

»Vi hører til i EU. Jeg opererer ikke med, at vi skal have nogen folkeafstemning om det grundspørgsmål,« svarede Lars Løkke Rasmussen, inden han fastslog:

»Vi har den relation til EU, vi har, og den hviler på de danske undtagelser. Jeg forudser så heller ikke, at der kommer en situation inden for en overskuelig fremtid, hvor vi skal tage et opgør med dem ud over den problemstilling, der er i live fra december sidste år med Europol, som vi jo skal have løst. Det er min holdning. Det er mit udgangspunkt.«

Her henviste Løkke til, at den danske folkeafstemning om retsforbeholdet i december 2015, der som bekendt endte med et nej. Et resultat, der vanskeliggjorde Danmarks mulighed for at blive i det fælles europæiske politisamarbejde, Europol. Det kræver en parallelaftale, som Danmark nu forhandler med EU om.

Reelt kun tre forbehold

De fire forbehold blev som nævnt indført efter nej'et til Maastricht-traktaten ved folkeafstemningen i juni 1992. Et bredt flertal i Folketinget blev enige om forbeholdene i »det nationale kompromis«, der dannede udgangspunkt for den danske regerings drøftelser med de på daværende tidspunkt 11 andre EU-lande om det danske medlemskab.

På et topmøde i december 1992 blev Danmarks fire undtagelser til Maastricht accepteret af de andre medlemslande i den såkaldte Edinburgh-aftale.

Reelt er det dog kun retsforbeholdet, forsvarsforbeholdet og euroforbeholdet, der er gældende – forbeholdet om unionsborgerskabet er i dag uden indhold.

Det blev indført for at sikre, at unionsborgerskabet aldrig kunne træde i stedet for medlemslandenes nationale statsborgerskab, men den garanti er siden blevet skrevet direkte ind i traktatteksten. Det står nu helt klart, at unionsborgerskabet er et supplement til det nationale statsborgerskab.

I forhold til retsforbeholdet er det fortsat regeringens førsteprioritet at få en parallelaftale om Europol, inden det overhovedet kan komme på tale, om der skal være en eventuel ny folkeafstemning. En folkeafstemning isoleret om Europol kan også være et scenarie, hvis ikke det lykkes at lande en aftale.

Derfor er det mest af alt forsvarsforbeholdet og euroforbeholdet, Lars Løkke Rasmussen ikke kan se et opgør med foreløbig. Sidstnævnte var til folkeafstemning i 2000 – her sagde danskerne klart nej til euroen.

Thornings folkeafstemninger

Løkkes forgænger på statsministerposten, Helle Thorning-Schmidt (S), bebudede i sit regeringsgrundlag fra 2011 en folkeafstemning om både retsforbeholdet og forsvarsforbeholdet:

»Regeringen vil styrke Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde og vil derfor gennemføre en folkeafstemning i den kommende valgperiode om Danmarks forbehold for de retlige og indre anliggende samt forsvarsforbeholdet,« lød det.

Siden udskød Thorning dog tanken om folkeafstemningen, da hun i juni 2012 fastslog, at »det kræver en vis ro omkring det europæiske projekt« at sende danskerne til stemmeurnerne.

Da Anders Fogh Rasmussen (V) var statsminister før Thorning, anlagde han også en kritisk linje over for de danske forbehold i sine regeringsgrundlag.

I 2001:

»Regeringen finder, at forbeholdene er i strid med Danmarks interesser. Regeringen anser det samtidig for helt afgørende, at dansk EU-politik på disse områder hviler på det nødvendige folkelige fundament. Ophævelse af forbeholdene kan kun ske ved ny folkeafstemning.«

I 2005:

»Det er regeringens opfattelse, at tiden er løbet fra de gamle forbehold fra 1993. Derfor ønsker regeringen, at befolkningen får lejlighed til at tage stilling til forbeholdene, når tiden er moden.«

I 2007:

»Regeringen finder, at tiden er løbet fra forbeholdene fra 1993, som blev til i en anden tid og under særlige omstændigheder. Regeringen ønsker derfor, at vælgerne ved folkeafstemning får lejlighed til at tage stilling til forbeholdene.«

Løkkes EU-kerne

I Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag fra juni 2015 er den eneste folkeafstemning om forbeholdene, der nævnes, den allerede planlagte afstemning om retsforbeholdet. Der står yderligere i regeringsgrundlaget om det danske EU-medlemskab:

»Det europæiske samarbejde har været en succes. EU-medlemskabet er en stor fordel for Danmark. Det vil det også være fremover. Globaliseringen og nye, stærke økonomier stiller os over for væsentlige udfordringer, som EUs medlemslande bedst løser i fællesskab. Regeringen vil arbejde aktivt for at varetage Danmarks interesser gennem et stærkt europæisk samarbejde med Danmark så tæt på kernen som muligt.«

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.