Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Løkke forlader Kina »inspireret og som god ven« af landet: I har gjort store fremskridt

Den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen fremhæver Kinas udvikling siden sit seneste besøg i 2010.

Kinas præsident Xi Jinping giver hånd til statsminister Lars Løkke Rasmussen i Beijing, den 4. maj 2017.
Kinas præsident Xi Jinping giver hånd til statsminister Lars Løkke Rasmussen i Beijing, den 4. maj 2017.

Kina har gjort store fremskridt, siden statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) seneste besøg for syv år siden.

Det siger han til formanden for folkekongressen, Zhang Dejiang, i Kinas hovedstad, Beijing.

Folkekongressen har til opgave at blåstemple de beslutninger, som partiets topledelse tager.

- Mit seneste besøg var i 2010, så det er let at sammenligne fra dengang til nu. Det er i sandhed en bemærkelsesværdig udvikling, hvordan Kina har udviklet sig og forandret sig på bare få år.

- Så jeg forlader Kina inspireret og som god ven af Kina, som kan bevidne, at I har gjort store fremskridt, siger Lars Løkke Rasmussen under sit besøg i Kina, hvor Ritzau og en række danske medier er til stede.

Besøget finder sted i Folkets Store Hal ved Den Himmelske Freds Plads i hovedstaden. Mødet afslutter det officielle besøg i Kina.

Menneskeretsorganisationer og medlemmer af det danske folketing har fremhævet, at Løkke bør bringe Kinas forhold til menneskerettighederne på banen.

Det gjorde den danske statsminister, da han mødtes med den kinesiske premierminister, Li Keqiang, onsdag.

Det vides dog endnu ikke, om han gjorde det torsdag, da han mødtes med den kinesiske præsident.

Kort forinden hilste statsministeren på den kinesiske præsident, Xi Jinping. Her var der lejlighed til at invitere toppen af Kina på et besøg i Danmark.

- Måske kunne det samtidig være en anledning til et besøg på højt niveau fra Kina i København - det ville jeg se meget frem til, lød det fra Løkke.

De to regeringschefer forsatte efter de indledende bemærkninger til pressen deres drøftelser bag lukkede døre.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.