Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Løkke: Flygtninge skal arbejde inden retur til hjemland

Statsministeren gentager i debat i Folketinget, at flygtninge skal arbejde, mens de er i Danmark.

»Krigsflygtninge skal hjem igen, når forholdene tillader det. Mens de er her, skal vi sørge for, at de forsørger sig selv. For ellers er det kun os andre, der kan gøre det,« siger Løkke.
»Krigsflygtninge skal hjem igen, når forholdene tillader det. Mens de er her, skal vi sørge for, at de forsørger sig selv. For ellers er det kun os andre, der kan gøre det,« siger Løkke.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Dansk Folkeparti er enige om, at flygtninge skal sendes hjem igen, når forholdene i deres hjemland tillader det.

Det blev understreget i en debat fredag i Folketinget. Men parterne er uenige om, hvad flygtninge må og ikke må, mens de opholder sig i Danmark.

»Krigsflygtninge skal hjem igen, når forholdene tillader det. Mens de er her, skal vi sørge for, at de forsørger sig selv. For ellers er det kun os andre, der kan gøre det,« siger Løkke.

»De skal i arbejde. Men når man kan vende hjem, skal man vende hjem. Også hvis man har opnået en vis tilknytning til Danmark.«

»Midlertidigt ophold skal være midlertidigt,« siger Løkke i debatten om regeringens værdipolitik med fokus på de udfordringer, der følger af indvandringen.

Det er DF, som har inviteret statsministeren og de øvrige partier til debat om emnet.

Netop regeringen og DF har de seneste uger forgæves forsøgt at finde hinanden i forhold til et "paradigmeskift" i udlændingepolitikken.

Når det kommer til flygtninge i arbejde, kræver DF, at der skal ændres på flygtninges ret til at arbejde og optjene dagpenge.

Den såkaldte integrationsgrunduddannelse (IGU), som er en forsøgsordning, giver nogle flygtninge mulighed for at få et lønnet praktikforløb kombineret med uddannelse og med ret til at optjene dagpenge.

DF vil af med IGU'en. Det har flere topfolk i fagbevægelsen allerede kritiseret.

Under debatten løftede Løkke desuden sløret for, at regeringens ghettoudspil, som skal afvikle ghettoer i Danmark, præsenteres inden for få uger.

Ghettoer er kommet i fokus igen i forbindelse med Løkkes nytårstale, hvor statsministeren havde fokus på området.

Han vil skærpe krav til udlændinge, som søger dansk statsborgerskab og familiesammenføring. Udlændinge skal forsørge sig selv og være lovlydige, men ikke straffes for små trafikbøder, skriver Løkke i en kronik i Berlingske.

Hvis udlændinge vil have familien til Danmark, skærpes kravet om god integration.

»Så det bliver sværere at få en ægtefælle til landet, som har ringe forudsætninger for at lære sproget, få et arbejde og bidrage til fællesskabet,« skriver statsministeren.

»Vi skal kigge kritisk på det eksisterende tilknytningskrav, der er blevet udfordret af en dom fra Menneskerettighedsdomstolen,« mener Løkke.

Til gengæld skal ægtefæller, "hvis kultur og værdier mere ligner vores", lettere kunne komme til Danmark.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.