Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Løkke efter debat om fadøl: I skylder en kvajebajer

Venstre erkender brug af særligt »filter« på Facebook, men afviser, at Løkke handler »ynkeligt og desperat«.

Carlsberg driller Løkke. Og han svarer igen.
Carlsberg driller Løkke. Og han svarer igen.

Det er diskussionen om to ord: »Fadøl« og »fadbamse«.

Indtil i dag blev alle indlæg på Lars Løkke Rasmussens Facebook-side med disse to ord automatisk fjernet.

Og det fik flere til at beskylde Venstre-formanden for en form for censur, og lektor i politisk kommunikation på Københavns Universitet, Klaus Kjøller, kaldte det i et interview med metroXpress for »en smule ynkeligt og desperat«.

Men det afviser Løkke nu i en debat med sine fans på ja, netop Facebook.

Ikke sart

Her bekræfter V-formand, at Venstre benytter det særlige filter på Facebook-siden.

Men han forklarer, at det sker for at højne kvaliteten af debatten, og han ikke kan »sidde ved skærmen 24/7«.

»Derfor har vi - vel tro de fleste i min position har noget tilsvarende - et spamfilter, der automatisk renser visse indlæg af. Dem kan vi så slå til igen, når vi har læst dem,« skriver Løkke og tilføjer, at han »ofte« lægger indlæg på igen.

»Følger man siden her fast, tror jeg man vil være enig i, at jeg bestemt ikke er sart,« skriver Løkke på Facebook, hvor han samtidig gentager den efterhånden Løkke-klassiske sætning om, at der i Venstre er »højt til loftet og langt til døren«.

Venstre har ikke forklaret, hvorfor man nu tilsyneladende har fjernet dette filter - og om man planlægger at aktivere det igen senere.

Kvajebajer

Dansk Folkeparti benytter, ifølge TV2, også de særlige filtre, der er indbygget i Facebook, mens de fleste andre partier alene bruger manuelle metoder til at slette racistiske, provokerende eller truende opslag.

Dagen igennem har forskellige brugere forsøgt at bruge flere forskellige alternative ord for fadøl på Løkkes Facebook-side. Flere af disse indlæg er siden blevet slettet, tilsyneladende manuelt.

Debatten har fået sit eget liv på internettet. Carlsberg valgte onsdag eftermiddag på Facebook at bringe et billede af en fadøl med teksten »Ren Løkke«. Opdateringen var fuldt af sætningen: »Vi bringer et billede af en ucensureret fadøl«.

Det fik Løkke til selv at dele billedet på sin Facebook med en lille tilføjelse:

»Product placement uden forudgående tilladelse - I skylder vist en kvajebajer…«.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.