Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Løkke drev gæk med Vestager til fødselsdagsfejring

Danmarks EU-kommissær blev hyldet af både venner og konkurrenter ved reception i Folketinget.

ARKIVFOTO
ARKIVFOTO

Store dele af Danmarks politiske top var fredag eftermiddag samlet til champagne i Fællessalen i Folketinget for at markere, at EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, fredag 13. april fylder 50 år.

Vestager har som kommissær stået i spidsen for skatte- og konkurrencesager mod blandt andet Apple og Google og er på den konto blevet berømt på begge sider af Atlanten.

Receptionen kommer dog på et tidspunkt, hvor spørgsmålet om Vestagers EU-fremtid står helt åbent.

En af gæsterne, statsminister Lars Løkke Rasmussen, står med nøglen til hendes EU-fremtid og har selv været med til at så tvivl om, hvorvidt hun bliver Danmarks bud på en kommissær.

Han gjorde det igen, da han var på talerstolen i Fællessalen.

»Nu er der alt det der med, hvem der skal være kommissær, og der er jo faste danske traditioner«, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Dermed pegede han på, at danske EU-kommissærer typisk kommer fra regeringens eget parlamentariske grundlag og ikke - som i Vestagers tilfælde - et oppositionsparti.

Vestager selv har tidligere udvist et klart ønske om at fortsætte, når der i efteråret 2019 skal udnævnes nye kommissærer, men med statsministerens udmeldinger kan det se tvivlsomt ud.

Statsministeren gjorde det dog klart, at ting kan ændre sig i dansk politik med en direkte henvendelse til De Radikales leder, Morten Østergaard, der var i salen.

»Morten, det gælder jo bare om lige at få rykket sig en smule,« sagde han, hvilket skabte stor latter.

»Hvis I får lidt på plads på de indre linjer, så er den sag klaret. Sådan er det jo.«

Løkke havde også store roser til Vestager, der ifølge ham "gør det fremragende" som kommissær.

Det samme havde både Morten Østergaard, tidligere socialdemokratisk finansminister Bjarne Corydon og en række andre talere.

Vestager selv var rørt og brugte lejligheden til at sige tak og understrege betydningen af det europæiske samarbejde.

»Vi tror på Europa, samarbejdet i Europa, og vi lytter til Europa. Når vi gør det, så bliver Danmark meget større«, sagde hun.

De 28 kommissærer indstilles af de enkelte landes regeringer. Hvert land indstiller én kandidat.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.