Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Løkke: Desværre passede Uber ikke ind i vores samfund

Statsministeren mener, at man skal omfavne ny teknologi. Han erkender, at ordet »disruption« er frygteligt.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen er ærgerlig over, at kørselstjenesten Uber blev lukket i Danmark sidste år.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen er ærgerlig over, at kørselstjenesten Uber blev lukket i Danmark sidste år.

Selvkørende biler og robotteknologi generelt bliver mere og mere en del af danskernes hverdag i fremtiden.

Derfor skal ny teknologi omfavnes. Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Derfor er han ærgerlig over, at kørselstjenesten Uber blev lukket i Danmark sidste år.

Men Uber passede bare ikke ind i den danske model, siger Løkke i forbindelse med et dialogmøde torsdag om den digitale og teknologiske udvikling og de udfordringer og muligheder, som følger med.

»Vi kunne ikke passe det ind i den danske model, og så vendte vi ryggen til. Det passede ikke ind i vores samfund,« siger Løkke fra scenen i Ringsted Kongrescenter.

Uber blev kritiseret for at se stort på løn og arbejdsforhold.

»Og det går jo ikke,« siger Løkke.

»Vi kunne ikke passe det ind i den danske model, og så vendte vi ryggen til. Det passede ikke ind i vores samfund. Og det går jo ikke,« siger Løkke fra scenen i Ringsted Kongrescenter.

Med til dialogmødet var også Danske Banks administrerende direktør, Thomas Borgen, og digitalekspert Christiane Vejlø.

Uber lukkede sidste år grund af den nye taxalov. Krav om taxameter og sædefølere var ikke noget, Uber kunne overleve.

Kørselstjenesten kom til Danmark i 2014. Den lukkede i april sidste år. Ifølge Uber havde tjenesten 2000 chauffører i Danmark og 300.000 kunder.

Både Borgen og Vejlø er med i Løkkes Disruptionrådet, som skal være med til at sikre, at Danmark bevarer arbejdspladser og er et lige og rigt samfund trods den teknologiske udvikling i de kommende år.

»Disruption er et frygteligt ord. Jeg er lidt ked af, at vi ikke kunne finde på noget andet,« siger Løkke.

Statsministeren har tidligere udtalt, at der er brug for justeringer i den danske samfundsmodel og arbejdsmarkedsmodel, så der er plads til ny teknologi.

Løkke ser frem til, hvad fremtiden bringer.

»Jeg ved ikke, hvad for noget teknologi der kommer. Jeg ved bare, at der kommer en masse,« lyder det fra Løkke.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.