Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Løkke: Dårligt uddannede syrere er svære at integrere

Syriske flygtninge er svære at få ind på arbejdsmarkedet, siger Løkke forud for trepartsforhandlinger.

København: Flygtninge skal hurtigt i job.

Det er overskriften, når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om få uger vil sætte gang i såkaldte trepartsforhandlinger mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgivere.

Men opgaven er svær - og den bliver ikke lettere af, at mange flygtninge slet ikke er så veluddannede, som det hidtil har lydt.

Sådan lyder det fra Lars Løkke Rasmussen, som onsdag deltog i en debat med Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen.

- Sidste sommer blev der tegnet et billede af, at det her kunne løse vores demografiske problemer. Men de mennesker, der er kommet, er ikke bare lige at integrere, sagde Lars Løkke Rasmussen i debatten, som blev vist på Ekstra Bladets hjemmeside.

Statsministeren peger på, at en del af de flygtninge, der kommer til Danmark, ikke har den fornødne uddannelse eller sproglige kompetencer til at komme ind på arbejdsmarkedet.

- En ud af 10 syriske flygtninge har en mellemlang uddannelse. Halvdelen af dem har, hvad der minder om en syrisk folkeskole. Tre ud af 10 har mindre end det. Dermed tenderer de til at være latinske analfabeter (alfabetet der bruges i Europa, red.), siger Lars Løkke Rasmussen.

Han gør det dog samtidig klart, at opgaven skal løses - ellers vil konsekvenserne være alvorlige for Danmark.

- Hvis vi ikke lykkes med den her integrationsopgave, så bliver det ekstremt dyrt, og vi får sociale og menneskelige problemer, som dem vi har set i Köln, siger Lars Løkke Rasmussen med henvisning til masseovergrebene på kvinder nytårsnat i den tyske by.

En gennemgang af beskæftigelsen blandt de fire største flygtningegrupper i Danmark, foretaget af nyhedsbrevet Agenda, viser, at efter fire år i landet er mellem 13 og 17 procent i arbejde. Af de syriske flygtninge er 17 procent i arbejde.

Meldingen fra Løkke kommer før trepartsforhandlinger, som Løkke i sin nytårstale fastslog skal handle om netop problemet med at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.