Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Løkke beder partier om hjælp til at nå Europol-deadline

Fristen for at nå en Europol-aftale er ved at rinde ud, og derfor beder statsministeren partilederne om hjælp.

ARKIVFOTO 2016 af Statsminister Lars Løkke Rasmussen- - Se RB 3/1 2017 21.30. Bestyrelsesformanden for Danfoss, Jørgen Mads Clausen, opfordrede i en mail statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at placere den nye politiskole i Sønderborg, hvor Danfoss har hovedkvarter. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2017)
ARKIVFOTO 2016 af Statsminister Lars Løkke Rasmussen- - Se RB 3/1 2017 21.30. Bestyrelsesformanden for Danfoss, Jørgen Mads Clausen, opfordrede i en mail statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at placere den nye politiskole i Sønderborg, hvor Danfoss har hovedkvarter. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2017)

København. En aftale om fortsat dansk deltagelse i det europæiske politisamarbejde, Europol, skal være i hus inden 1. maj.

Dermed er Danmark under "et betydeligt tidspres", fastslår statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i et brev til de øvrige partiledere.

Heri beder han dem om at tage kontakt til deres partifæller i Europa-Parlamentet for at sætte turbo på processen.

- Regeringen bistår selvsagt gerne i videst muligt omfang partierne i den forbindelse, skriver Løkke i brevet, hvor han kvitterer for, at partilederne på et møde 12. december tilbød at tage kontakt til europæiske partifæller.

- Regeringen vil desuden værdsætte at blive informeret om de tilbagemeldinger, som partierne måtte få fra deres kontakter, så vi kan sikre en målrettet indsats over for Europa-Parlamentet i den kommende tid.

Statsministerens store fokus på Europa-Parlamentet skyldes, at parlamentet skal gennemføre de nødvendige høringsprocedurer hurtigere end normalt.

Og det falder sammen med, at parlamentet i januar er optaget af at vælge en ny formand.

Statsministeren understreger, at regeringen også selv "vil gøre en særlig indsats i forhold til Europa-Parlamentet" i den kommende tid.

Både udenrigsministeren og justitsministeren skal mødes med en række centrale aktører i parlamentet.

Lars Løkke Rasmussen planlægger selv at mødes med den nye formand for Europa-Parlamentet og "en række af de centrale gruppeformænd" under parlamentets samling i februar.

- I den forbindelse vil jeg invitere dig og de øvrige partiledere til et møde i Statsministeriet for at orientere om status og udveksle synspunkter, skriver Løkke i brevet til partilederne.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.