Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Løkke angriber sortsyn i indvandrerdebatten

Danmarks velstand er skabt af åbenhed over for resten af verden, mener statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

København. Debatten om værdipolitik og indvandring er nogle steder præget af et skadeligt sortsyn.

Det mener statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der fra Folketingets talerstol langer ud efter politiske strømninger, der ifølge statsministeren vil bygge mure frem for broer.

Han understreger, at han forstår de bekymringer, som indvandring og globalisering kan føre med sig, men at han ikke deler "sortsynet."

- Jeg bidrager ikke til et skræmmebillede, hvor flygtningepolitik, integration, globalisering, internationalt samarbejde, forandring, teknologi og udvikling bliver blandet sammen til en stor fremtidsforskrækkelse.

- Så enkelt er det ikke, og det tror jeg godt, danskerne ved, siger statsministeren henvendt til Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen.

Statsministeren er fredag kaldt i en forespørgselsdebat i Folketinget om regeringens værdipolitik med særlig fokus på indvandring.

Det er netop Søren Espersen, der har indkaldt statsministeren til debat.

Han mener, at der er store problemer med indvandringen fra især muslimske lande.

- Vi er under pres i disse år. Dansk kultur og levevis angribes. Det er måske den vigtigste diskussion, vi kan tage her i Folketinget, siger han.

Statsministeren understregede i den sammenhæng, at det er vigtigt at føre en stram politik på indvandrerområdet, fordi der er mennesker, som kommer til Danmark, men som ikke vil landet det godt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.