Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Løkke afviser straf af kritiske partifæller

Venstres formand vil ifølge eget udsagn ikke slå ned på de medlemmer af Venstres folketingsgruppe, der mente, han skulle træde tilbage forud for mødet i hovedbestyrelsen.

Lars Løkke Rasmussen har ikke i sinde at degradere de folketingsmedlemmer, som trak deres støtte til ham før tirsdagens hovedbestyrelsesmøde.
Lars Løkke Rasmussen har ikke i sinde at degradere de folketingsmedlemmer, som trak deres støtte til ham før tirsdagens hovedbestyrelsesmøde.

De medlemmer af Venstres folketingsgruppe, der gennem den seneste tid har opfordret partiformand Lars Løkke Rasmussen (V) til at træde tilbage, skal ikke frygte for deres fremtid i partiet.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen, der efter et syv timer langt møde i Venstres hovedbestyrelse tirsdag har slået fast, at han bliver som formand, går således ikke med planer om hævn.

»Alt, hvad folk har sagt og gjort, har de gjort i kærlighed til Venstre,« siger Lars Løkke Rasmussen onsdag efter et møde i Venstres gruppe, hvor han har stået over for en række af de partifæller, der ville skifte ud på formandsposten.

Spørgsmål: Så der kommer ingen straffeaktion over for de medlemmer, som har udtrykt mistillid til dig?

»Nej, for som jeg netop sagde, så er den mistillid, der har været utrykt, udtrykt i tillid til, at det ville være det bedste for Venstre. Når vi nu i går har talt ud, så skal vi videre herfra,« siger Venstres formand.

En lang række kritiske røster i Venstres bagland havde forud for mødet i Odense peget på, at Løkke burde træde tilbage, og også i Venstres folketingsgruppe ville flere af med formanden.

Tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) sagde for eksempel til Berlingske:

»Jo tidligere han trækker sig, jo bedre. Det er helt katastrofalt, hvis han fortsætter. Han har sprængt partiet i atomer. Han nægter at lytte, sætter Nordkoreanske tilstande, foranstalter rundringninger, og folk føler sig nærmest truet og i hvert fald presset. Der er ikke noget tilbage af partiet, hvis han bliver.«

Og folketingsmedlem Kristian Pihl Lorentzen (V) sagde til TV Midt Vest:

»Nu skal politikken tilbage i hovedsædet. Danmark har brug for Venstres politik, og det kan vi kun få uden Lars Løkke Rasmussen.«

Ifølge Løkke, kan han huske, »alt, hvad der er blevet sagt, men ikke, hvem der er har sagt det.«

Han mener også, at der fremover skal være plads til de kritiske røster:

»Kritik, der er båret af kærlighed til Venstre, er selvfølgelig velkomment. Men når det er sagt, så skal vi altså - undskyld udtrykket - tilbage i arbejdstøjet.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.