Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Løkke afviser kritik fra Statsrevisor-formand i kvotesag

Løkke mener ikke, han gjorde uret i at henvise til en endnu ikke offentliggjort beretning fra Rigsrevisionen.

Løkke mener ikke, han gjorde uret i at henvise til en endnu ikke offentliggjort beretning fra Rigsrevisionen.
Løkke mener ikke, han gjorde uret i at henvise til en endnu ikke offentliggjort beretning fra Rigsrevisionen.

Statsrevisorerne overvejer at klage over statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til Folketingets øverste organ, Folketingets Præsidium.

Statsrevisorernes formand, Peder Larsen (SF), mener nemlig, at det er udtryk for manglende respekt over for Rigsrevisionen og Statsrevisorerne, at Løkke omtalte beretningen om kvotekonger, før den blev offentliggjort.

Løkke nævnte beretningen fra Rigsrevisionen, at han i sidste uge flyttede fiskerområdet fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

Statsministeren kan ikke se noget forkert i sin ageren:

»Der er intet i min flytning, der har afskåret Rigsrevisionen eller Statsrevisorerne for at udtrykke deres kritik,« siger Lars Løkke Rasmussen (V) i DR-programmet Slotsholmen på P1 torsdag morgen.

»Jeg synes, man skal kommunikere åbent og ærligt, og det er det, jeg har gjort.«

Statsministeren har flyttet fiskeriet ind under Udenrigsministeriet og gjort Karen Ellemann (V) til minister for ligestilling, fiskeri og nordisk samarbejde.

Manøvren bliver af kommentatorer udlagt som et forsøg på at tækkes støttepartiet Dansk Folkeparti, der har været ude efter Esben Lunde Larsen, samt et forsøg på at tage brodden af sagen før onsdagens pressemøde.

»Det er jo i hvert fald en mistanke, man kan have, sagde Peder Larsen på et pressemøde onsdag, da han bliver spurgt ind til den analyse.«

Løkke medgiver, at det dårlige forhold mellem støttepartiet og Esben Lunde Larsen var medvirkende årsag til flytningen af fiskeriet:

»Det politiske samarbejdsklima omkring Esben Lunde i relation til fiskeri var ikke godt nok, og derfor var der brug for et personskifte,« siger Løkke i P1-programmet Slotsholmen.

Men det var ikke den eneste årsag, understreger statsministeren. Der var også brug for en frisk start på området samt et fokus på, hvordan brexit kommer til at påvirke dansk fiskeri.

»Det er fornuftigt, at vi har lagt opgaven hos en minister, der på alle måder er uplettet af det her,« siger Løkke til P1.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.