Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Løkke afkræver statsministeren svar om solcellesag

Tirsdag inviterede statsminister Helle Thorning-Schmidt igen til spørgetime, hvor partilederne kan stille spørgsmål.

Lars Løkke Rasmussen (V) fik som leder af det største parti i Folketinget lov til at stille det første spørgsmål i tirsdagens spørgetime, og han fortsatte, hvor han slap, da spørgetimen sidste gang blev holdt for tre uger siden.

»For tre uger siden stillede jeg gentagne gange spørgsmål til solcellesagen uden at få svar. Jeg fik at vide, at spørgsmålet var uegnet til spørgetimen, og at jeg skulle stille et skriftligt spørgsmål. Det har jeg prøvet, men det har jeg heller ikke fået svar på, så nu spørger jeg igen,« sagde Lars Løkke og spurgte om, hvornår Helle Thorning-Schmidt første gang fik kendskab til, at udgifterne til tilskud til solcelleanlæg løb løbsk.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sagde, at hun da er glad for, at Lars Løkke lytter til hendes gode råd om at stille et skriftligt spørgsmål, men sagde også, at hans spørgsmål tirsdag om solcellesagen stadig ikke egner sig til den debatform, som spørgetimen lægger op til:

»Sigtet med denne debatform er at få en overordnet principiel debat mellem oppositionens ledere og mig. Og et spørgsmål om en dato, mener jeg, falder uden for debatformen,« sagde Helle Thorning-Schmidt, der heller ikke tirsdag svarede på, hvornår hun fik kendskab til solcelle-problematikken.

Hun forklarede, at det er en del af regeringens interne beslutningsproces, som hun ikke vil gå i detaljer med.

»Og jeg har en fornemmelse af, at hvis hr. Lars Løkke Rasmussen stod samme sted, ville han svare det samme, som jeg gør,« sagde hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.