Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Løkke ærgrer sig over at lægemiddelagentur ikke gik til Danmark

Det blev hollandske Amsterdam, der endte med at blive vært for Det Europæiske Lægemiddelagentur.

»Det var ærgerligt, det glippede, men når det nu glippede, er jeg glad for, at det endte i Amsterdam, for det er godt for patienterne, og det er trods alt det vigtigste,« siger han.
»Det var ærgerligt, det glippede, men når det nu glippede, er jeg glad for, at det endte i Amsterdam, for det er godt for patienterne, og det er trods alt det vigtigste,« siger han.

Mange lande ville gerne have Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, og Danmark var med i førerfeltet, men endte med at tabe.

Det ærgrer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

»Det var ærgerligt, det glippede, men når det nu glippede, er jeg glad for, at det endte i Amsterdam, for det er godt for patienterne, og det er trods alt det vigtigste,« siger han.

Det blev hollandske Amsterdam, der endte med at vinde ved en lodtrækning over Milano i Italien i sidste ende.

Stemmerne blev afgivet anonymt, og afstemningen blev afgjort ved tre stemmerunder og en lodtrækning.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) udtrykte mandag efter afstemningen skuffelse over Sverige, men uddybede ikke hvorfor.

Det holdt statsministeren sig dog fra.

»Jeg synes, udenrigsministeren har sagt, hvad der skal siges om det. Nu er beslutningen truffet, og så må vi leve med den. Jeg havde gerne set, at vi havde vundet,« siger han.

Også Sverige og Finland havde afgivet bud, men røg hurtigt ud, mens Danmark røg videre efter første runde.

Hvis Skandinavien i stedet havde stået sammen om ét bud, kan det være, at Danmark havde stået bedre.

»Det danske viste sig at være stærkere, så kan man altid filosofere over, at hvis vi kun havde det ene bud, så havde vi stået bedre.«

»Danmark er fortsat en hovedstad, hvad angår medicinalindustri,« siger statsministeren.

Han havde håbet på, at de tre nordiske lande i EU ville hjælpe hinanden og stå sammen om det mest realistiske bud.

Sveriges EU- og handelsminister, Ann Linde, siger til Dagens Nyheter, at hun aldrig ville anklage Danmark for at svigte Sverige.

Ifølge Katrin Stjernfeldt Jammeh, der er socialdemokratisk gruppeformand i Malmøs kommunalbestyrelse, havde det dog gavnet hendes by og Skåne, hvis agenturet var gået til København.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.