Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lobbyist betalte for LA-slagnummer

Dansk Erhverv betalte regningen på knap 70.000 kroner for Liberal Alliances beregninger af partiets økonomiske politik i 2011. Ifølge flere eksperter var det i strid med reglerne, at den indirekte støtte aldrig blev oplyst til myndig­hederne. LA erkender, at der nok er sket en fejl.

Det var en grundpille for Liberal Alliance i valgkampen 2011.

Rød og blå blok udkæmpede et dramatisk økonomisk slag med hver sine finanspolitiske planer i hånden, mens Liberal Alliance var klar til at gå endnu videre med forslag om en slankere offentlig sektor og flad skat på 40 procent.

LA-planen blev kaldt vidtgående og urealistisk, men på partiets sommergruppemøde få uger før valgkampen hev partileder Anders Samuelsen (LA) et modsvar op af hatten.

»Vi har simpelthen én gang for alle taget konsekvensen og bedt om den mest autoritative gennemregning af udspillet, man overhovedet kan få i Danmark, nemlig Dream-modellen,« sagde Samuelsen under et pressemøde på Egelund Slot ved Fredensborg.

Dream er et bredt anerkendt nationaløkonomisk regneværktøj, som bruges af vismændene, og efter en gennemregning af LAs forslag vurderede Dream-forskerne, at partiets politik ville resultere i hele 210.000 flere i arbejde i år 2020.

Liberal Alliance brugte tallene i et omfattende reklamefremstød med store dagbladsannoncer og som en del af partiets valgfilm. Beregningerne blev en hjørnesten i Liberal Alliances valgkampagne, og Anders Samuelsen forklarede gentagne gange, at partiet selv stod bag initiativet med at få gennemlyst partiets politik.

»I Liberal Alliance har vi simpelthen gjort det, at vi som det eneste parti har bedt Dream om at regne vores forslag igennem,« lød det eksempelvis i et radiospot.

Det viser sig dog nu at være en sandhed med modifikationer, skriver Berlingske.

Ifølge Dream-forskerne selv var der nemlig slet ingen direkte kommunikation med Liberal Alliance. For det var formelt ikke partiet selv, der bestilte eller betalte for gennemlysningen af den liberale politik.

Regningen for LA-beregningen på 68.750 kroner inklusive moms blev nemlig betalt af arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv, viser en aktindsigt, som Berlingske har fået hos Dream, der hører under Finansministeriet.

Spørger man et par af landets førende partistøtteeksperter, er de ikke i tvivl om, at Dansk Erhvervs betaling for LA-beregningen er at regne som partistøtte i lovens forstand. Og da værdien er langt over 20.000 kroner, burde Liberal Alliance have oplyst myndighederne og offentligheden om støtten i sit regnskab. Det skete dog aldrig, og det er et brud på partistøttereglerne, lyder det fra eksperterne.

»Det er ikke et kriterium for, om det er partistøtte, at man selv har modtaget regningen. Kriteriet er, om det er en ydelse, som bliver stillet til rådighed efter aftale, og det er det, så vidt jeg kan bedømme. Der er ikke så meget at diskutere,« siger juraprofessor Jørgen Albæk Jensen fra Aarhus Universitet

Roger Buch, der er forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, mener, at Liberal Alliance »snyder på vægten«. Både ved ikke at oplyse om partistøtten i regnskabet og ved at lade omverdenen få et indtryk af, at partiet selv havde bestilt og betalt beregningerne.

»Uanset om man får betalt en regning for nogle økonomiske beregninger, for tryk af plakater eller andre materialer, eller får stillet lejebiler til rådighed, så er det partistøtte, når andre betaler regningen for én. Og når regningen er på over 20.000 kroner, så er det et klart brud på partistøttereglerne,« siger Roger Buch.

Han mener samtidig, at sagen er et billede på, at der gælder særligt fordelagtige spilleregler for partierne.

»Hvis det havde været mig, der havde glemt at selvangive en indtægt på 70.000 kroner, så er jeg ikke sikker på, at skattemyndighederne ville acceptere, at det søreme var en fejl. Dér ville jeg skulle betale skat af de 70.000 kroner, og jeg ville samtidig risikere at skulle betale en bøde. Der er en utroligt lemfældig omgang med partistøttereglerne,« siger Roger Buch.

Af aktindsigten fra Dream fremgår det tydeligt, at fakturaen for LA-beregningerne blev udstedt til Dansk Erhvervs markedsdirektør, Søren Friis Larsen, som dengang var underdirektør og chef for analyseafdelingen i organisationen. Dansk Erhverv gør ellers på sin hjemmeside en dyd ud af at pointere, at organisationen er »partimæssigt uafhængig og giver ikke partistøtte.«

Søren Friis Larsen beskriver, at bestillingen af beregningerne blev til i en form for samarbejde mellem Dansk Erhverv og Liberal Alliance.

»Det kan sagtens være, at det var en idé, som blev spillet ind fra Liberal Alliance i den dialog, vi har med dem løbende, og så har vi tænkt, at det var da en god idé, lad os gøre det,« siger han.

Af mailudvekslingen mellem Dansk Erhverv og Dream i den udleverede aktindsigt fremgår det tydeligt, at Liberal Alliance var en aktiv medspiller. Partiets daværende sekretariatschef, Mikael Ballegaard Gotfredsen, fik tilsendt mails og kom med indspark til beregningerne, som blev videresendt af Dansk Erhverv.

Nærlæser man korrespondancen, tegner der sig desuden et billede af en vis grad af kasketforvirring. Manden, der bestilte LA-beregningen for Dansk Erhverv og som flere gange rykkede Dream for at fremskynde arbejdet med beregningen inden folketingsvalget, var Torben Mark Pedersen, der i 2011 var et fremtrædende medlem af Liberal Alliance på partiets indre linjer, men som sidste år blev ekskluderet fra partiet på grund af »partiskadelig virksomhed«.

Han er ikke længere ansat i Dansk Erhverv, men fortæller, at han som LA-medlem spillede en central rolle i tilblivelsen af både beregningerne og Liberal Alliances fortolkning af resultaterne fra Dream.

»Jeg luftede idéen over for nogle folk i partiet om, at det burde vi gøre. Jeg ved, at Anders Samuelsen derefter talte med en underdirektør i Dansk Erhverv om det,« siger Torben Mark Pedersen.

Han forklarer, at han efterfølgende i sin fritid hjalp Liberal Alliance med at præsentere resultaterne af Dream-beregningen.

»Det var mig, der stod for at give det en form, lave figurer og analyser, som Liberal Alliance skulle bruge til deres 2020-plan,« siger Torben Mark Pedersen.

Under LA-pressemødet på Egelund Slot i 2011 var Anders Samuelsen i offensiven. Han fortalte, at han var klar til at betale for gennemregningen af de andre partiers politiske planer hos Dream, hvis det skulle være.

»Hvis de ikke har råd, vil vi gerne betale,« sagde han.

Adspurgt til det faktum, at Liberal Alliance ikke engang betalte for sin egen beregning svarer han først, at han ikke husker detaljerne omkring Dream-beregningerne, men fortæller senere, at han godt vidste, at Dansk Erhverv gav en håndsrækning med at få det gennemført, og at hensigten var, at beregningerne skulle bruges offensivt i valgkampen.

»Vi vidste godt, at vores økonomiske politik hang sammen, men vi havde behov for, at der var nogle neutrale, som regnede den igennem, og så var Dream et rigtigt godt bud. Jeg kan ikke huske, hvordan ordene faldt. Det grundlæggende var bare, at vi havde behov for at få lavet en blåstempling af vores politik. Det kom så i stand på denne måde,« siger Anders Samuelsen.

Som politisk leder har han skrevet under på, at Liberal Alliances regnskab fra 2011 er fuldt dækkende og indeholder navnene på alle de virksomheder og organisationer, der har bidraget med ydelser eller tilskud til en værdi af over 20.000 kroner. Men Dansk Erhverv står ikke nævnt i regnskabet. Anders Samuelsen understreger, at han nu vil undersøge sagen og sørge for at efterindberette donationen, hvis der er sket en fejl.

»Jeg lægger mig fladt ned. Hvis der er eksperter, som siger, at det er partistøtte, så er det partistøtte. Hvis vi havde vidst dette, så havde vi været stolte over at få dem på vores liste, for vi vil gerne have så mange som muligt på vores liste,« siger Anders Samuelsen, som har tradition for at takke alle partiets sponsorer fra talerstolen ved det årlige LA-landsmøde.

Berlingske har forsøgt at undersøge, hvor udbredt det er, at virksomheder, interesseorganisationer eller fagforeninger betaler for udregninger eller analyser for partier med en volumen, så det skal oplyses i regnskaberne.

Det er ingen hemmelighed, at Socialdemokraterne har et tæt samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Partiet er medlem af AE og betaler ifølge Socialdemokraternes partisekretær, Lars Midtiby, et medlemskontingent for at være en del af foretagendet.

Hvis AE leverer en form for bistand for Socialdemokraterne, så er det ifølge Midtiby at sammenligne med en virksomhed, som får juridisk bistand af en arbejdsgiverforening, fordi Socialdemokraterne er medlem af organisationen.

»Men det er klart, at hvis AE-Rådet var gået ind og havde købt nogle ydelser for os, så havde det været noget andet, men det er ikke sket i den tid, hvor jeg har haft ansvar for sekretariatet på Christiansborg, og jeg kender ikke til, at det skulle være sket nogensinde,« siger Lars Midtiby.

Hos Dream-forskerne i Amaliegade i København husker de vældig godt sagen om gennemregningen af Liberal Alliances politik. Da forskningschef Peter Stephensen tog fat på opgaven, antog han, at han udførte en almindelig opgave for Dansk Erhverv, men pludselig oplevede han at være en del af et reklamefremstød for Liberal Alliance, som han ikke ønskede at være en del af. Efterfølgende har Dream ændret sine procedurer, når de leverer analyser til eksterne kunder.

»Det var ret specielt. Siden har vi netop brugt den som et eksempel over for vores rekvirenter, at det er sgu vigtigt, at de snakker med os, før de går ud med tingene,« siger Peter Stephensen, som mener, at det største problem var, at Liberal Alliance overdrev brugen af tallene i deres reklamefremstød:

»De fik det til at se ud som om, at man med et udbudsstød kunne trække Danmark ud af krisen. Det kan man jo ikke. Vores model regner på langsigtet finanspolitisk holdbarhed og ikke kortsigtede konjunkturforløb. Der blev den brugt som, at nu havde vi en krise, vi skulle ud af. Det var vi ikke gået med til, hvis vi var blevet spurgt,« siger forskningschefen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.