Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

LO inviterede 1. maj-demonstranter med på scenen

Demonstranten, der afbrød LO-formand Lizette Risgaards 1. maj-tale mandag, var inviteret med på scenen af LO.

Lizette Risgaard formand for LO taler til 1.maj i Fælledparken. Risgaard blev afbrudt i sin tale af bygningslærlinge som blandt andet kaldte hende klasseforræder og henviste til at en stor del af LO medlemmer havde stemt nej til den nye overenskomst.(Foto: Jens Astrup/Scanpix 2017)
Lizette Risgaard formand for LO taler til 1.maj i Fælledparken. Risgaard blev afbrudt i sin tale af bygningslærlinge som blandt andet kaldte hende klasseforræder og henviste til at en stor del af LO medlemmer havde stemt nej til den nye overenskomst.(Foto: Jens Astrup/Scanpix 2017)

Demonstranterne, der afbrød LO-formand Lizette Risgaards tale til mandagens 1. maj-arrangement i Fælledparken i København, var blevet inviteret med på scenen af LO.

Det siger Morten Terkildsen, sikkerhedschef for ConCom Safety, der har stået for sikkerheden i Fælledparken mandag.

»Der har ikke været noget sikkerhedsbrist. Ham, der afbrød Lizette Risgaard, sprang ikke op på scenen, men var en del af et selskab, som LO havde inviteret med på scenen,« siger han.

Det var ifølge TV2 News tømrerlærling Jonas Rod, som afbrød Lizette Risgaards tale. Han kaldte hende blandt andet for klasseforræder og fremviste derefter et banner, hvorpå der stod "77 %. Der blev kraftedeme sagt nej".

Det er en henvisning til, at 77 procent af medlemmerne i fagforeningen 3F's byggegruppe stemte nej til en ny overenskomst 20. april.

Lizette Risgaard tog ikke afbrydelsen af hendes tale så tungt.

»Det er 1. maj, og meninger mødes ligesom i hverdagen. I LO -fagbevægelsen er det sådan, at vi faktisk forhandler og diskuterer med hinanden, præcis som vi arbejder, nemlig hårdt, så jeg har ikke problemer med det.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.