Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

LO-formand: Politikeres lønhop kan virke besynderligt

Hvis politikere får mere i lønposen, som kommission foreslår, vil lønmodtagere undre sig, siger LO-formand.

København: De mange lønmodtagere, som LO-formand Lizette Risgaard repræsenterer, vil formentligt undre sig, hvis politikerne får en klækkelig lønstigning, som Vederlagskommissionen ventes af foreslå.

Kilder i og uden for Vederlagskommissionen siger til Politiken, at både ministre og folketingspolitikere kan forvente en lønstigning på 15 procent, mens borgmestre står til et lønhop på op til 30 procent.

Lizette Risgaard pointerer, at hun vil afvente kommissionens rapport, før hun tager endeligt stilling til det varslede lønhop.

- Men når det er sagt, så tror jeg, at der er rigtig mange LO-lønmodtagere, der vil finde det besynderligt, hvis man igen skal give sig selv lønstigninger i den størrelsesorden, siger hun til Ritzau, siger hun.

LO-medlemmerne ligger "milevidt" fra en lønstigning, der ligner eksempelvis folketingspolitikernes på 15 procent, slår Lizette Risgaard fast.

- Men man skal også se det i den kontekst, at man jo har nedsat en kommission, fordi man mener, at man gennem årene er sakket vildt meget bagud. Derfor må man se det i sin helhed.

Vederlagskommissionen blev nedsat af SR-regeringen, Venstre, Konservative og SF for halvandet år siden med det formål at kulegrave politikernes løn- og pensionsforhold.

- Hvis man skal have en kommission, der skal se på politikernes løn, skulle man også se på, hvordan man sikrer lønudviklingen for lønmodtagerne, hvis man skal have balance i regnskabet, siger Lizette Risgaard.

En folketingspolitiker modtager årligt 685.871 kroner uden pension, men plus et varierende beløb i boliggodtgørelse.

Både Venstre, Socialdemokraterne, de Radikale, de Konservative og SF - altså et bredt flertal i Folketinget - har på forhånd meldt ud, at de vil stemme for Vederlagskommissionens anbefalinger, uanset hvad ekspertgruppen anbefaler.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.