Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

LO efterlyser vækstinitiativer fra regeringen

Den voksende ledighed understreger behovet for, at regeringen kommer med initiativer, der kan skabe vækst og job, lyder det fra LO.

Yderligere 200 danskere tog i november plads i arbejdsløshedskøen. Samlet set er 164.600 danskere uden arbejde, viser tal fra Danmarks Statistik, og det får LO til at efterlyse initiativer fra regeringen.

- Som situationen ser ud nu med svag vækst og stilstand på arbejdsmarkedet, er det vigtigt, at regeringen fokuserer på vækst og jobskabelse. Det vil være yderst hensigtsmæssigt at komme med en række initiativer, der kan få sat gang i dansk økonomi her og nu og derigennem hjælpe flere folk i arbejde, siger Mette Hørdum Larsen, der er økonom i LO, i en skriftlig kommentar.

Hun peger på, at der med den rigtige politik er potentiale for vækst i Danmark.

- Der er et historisk stort opsparingsoverskud hos de danske forbrugere og virksomheder, og i modsætning til flere lande i specielt Sydeuropa har vi herhjemme en god konkurrenceevne og robuste offentlige finanser, siger hun.

- Danmark er gearet til vækst. En fornuftig ført økonomisk politik med fokus på beskæftigelses- og vækstinitiativer kan være med til at dæmme op for danskernes tilbageholdenhed, sætte gang i investeringer og forbrug og således forløse vækstpotentialet i dansk økonomi, siger Mette Hørdum Larsen.

Ifølge Danmarks Statistik har ledigheden været svagt stigende de seneste tre måneder, men set over en lidt længere periode har den ligget meget stabilt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.