Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lidegaard på klimatogt i Sydafrika

Når udenrigsminister Martin Lidegaard torsdag mødes med afrikanske og nordiske ministerkolleger i Sydafrika, er sikkerhed og især klima på dagsordenen.

Sydafrika er et land i vækst, og det skal føres på rette spor, når det handler om at investere i vedvarende energi. Sådan lyder det fra udenrigsminister Martin Lidegaard (R), der torsdag mødes med nordiske og afrikanske kolleger til et nordisk-afrikansk udenrigsminister i Sydafrika.

Han vil bruge mødet til at diskutere sikkerhed og terrorisme, men også i høj grad det klimatopmøde, der skal være i slutningen af året.

»Jeg håber på, at vi kan lave en strategisk alliance med de afrikanske lande og EU om, at det altså denne gang skal lykkes at lave en international, global aftale om klimaet,« siger Martin Lidegaard.

I mange år har de nordiske landes engagement i Afrika især handlet om at reducere fattigdom, styrke demokrati, løse konflikter og skabe et bedre handels- og investeringsklima. Men nu er det på tide at tage skridtet videre, understreger Martin Lidegaard. Fremover bør der derfor især være fokus på, hvordan man gør væksten bæredygtig, mener han.

»Det er helt afgørende, hvordan lande som Sydafrika og andre afrikanske lande kan blive ved med at vokse i deres økonomi. Det har de brug for, for der er mange fattige mennesker hernede. Men de skal gøre det på en mere bæredygtig måde, end vi gjorde det,« siger ministeren, der i øvrigt selv er tidligere klimaminister.

Ifølge Martin Lidegaard er der en »enorm interesse« fra blandt andet Sydafrika til at lære af de danske erfaringer inden for eksempelvis vindenergi. At føre Sydafrika og andre af verdens vækstøkonomier som Kina og Brasilien i en grønne retning er også til gavn for danske virksomheder. Og allerede i 2013 blev der da også lavet en aftale mellem Danmark og Sydafrika om at reducere udledningen af drivhusgasser ved at tilføre mere vindenergi til Sydafrikas elforsyning.

»Og vi skal selvfølgelig være klar til at levere den viden og det samarbejde, mod at de til gengæld vil forpligtige sig til at lave en mere klimavenlig udvikling, end vi kunne præstere. Og det partnerskab kommer vi til at drøfte i dag (torsdag, red.),« siger Martin Lidegaard.

Afrika har over de seneste ti år oplevet en gennemsnitlig økonomisk vækst på over fem procent om året. På trods af det afrikanske vækstpotentiale er der dog fortsat mange udfordringer på vejen til en grøn vækst, blandt andet en mangelfuld infrastruktur, ulige fordeling og massiv ungdomsarbejdsløshed.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.