Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lidegaard: Militær indsats mod Boko Haram kan ikke stå alene

Selvom Nigeria er en af de hurtigst voksende økonomier i verden, mener den danske udenrigsminister, at udlandet bliver nødt til at bidrage til udviklingen i landets fattige områder - i kampen mod Boko Haram.

Situationen i det fattige, nordlige Nigeria, hvor terrornetværket Boko Haram hærger, er så bekymrende, at det internationale samfund må bidrage til udviklingen i området. Også selvom Nigeria med en af Afrikas hurtigst voksende økonomier har gjort sig fri af udenlandsk bistand. Sådan lyder en ny udmelding i Politiken fra udenrigsminister Martin Lidegaard (R).

»Den voldelige ekstremisme bevæger sig hen over grænserne, både fysisk i form af tropper, men også som fænomen. At standse den kræver et regionalt, men også internationalt samarbejde, som vi har en interesse i at tage del i,« siger Martin Lidegaard til Politiken.

Det er nye toner, for indtil nu har Danmark fastholdt, at tidligere bistandslande selv skal løse deres sociale problemer, når de har fået økonomien på fode. Men Lidegaard understreger, at Nigerias velstand er samlet i den sydlige del af landet, og at de fattige nordlige regioner er ekstremt sårbare over for ekstremisme.

Han henviser til, at tre ud af fem lever under fattigdomsgrænsen i Nigerias nordlige regioner.

Udenrigsministeren understreger over for Politiken, at unge, der vokser op i fattigdom, er et lettere mål for Boko Haram og andre ekstremistiske grupper.

Martin Lidegaard deltog tidligere på ugen i Den Afrikanske Unions udenrigsministermøde, hvor netop bekæmpelsen af voldelig ekstremisme og Boko Haram var på dagsordenen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.