Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lidegaard: Alvorligt hvis grækerne bremser nye sanktioner

Nedlægger den nye græske regering veto mod nye sanktioner mod Rusland ved et møde i EU torsdag, »er det en alvorlig situation«, siger udenrigsminister Martin Lidegaard.

Udenrigsminister Martin Lidegaard.
Udenrigsminister Martin Lidegaard.

EUs sanktionslinje over for Rusland kan torsdag eftermiddag knække, hvis den nye græske regering nedlægger veto, når medlemslandenes udenrigsministre mødes i Bruxelles.

Her skal de drøfte reaktionerne på de russiskstøttede oprøres seneste offensiv i det østlige Ukraine, herunder missilangrebet mod havnebyen Matiupol, hvor 30 civile mistede livet.

Sker det, vil det være en stærkt beklagelig udvikling, mener udenrigsminister Martin Lidegaard (R)

»Vi er alle spændte på, hvordan Grækenland vil forholde sig. Det er rigtigt, at regeringen i Athen har signaleret, at man ikke er enig i den sanktionspolitik, som man har kørt, men vi har til gode at se, hvor manifest de mener det, og man skal nok også lige lade regeringen sætte sig i stolene og få input fra embedsapparatet, inden man vurderer, hvor langt grækerne vil gå,« siger udenrigsministeren til Berlingske Nyhedsbureau.

For at beslutningerne fra ministerrådet kan føres ud i livet, kræver det, at alle slutter op om dem, så hvis blot ét af de 28 medlemslande erklærer sig imod, vælter læsset.

»Rent formelt skal der være enighed blandt EUs udenrigsministre, hvis man skal sanktionere over for Rusland og de mennesker, der står bag de forfærdelige angreb på civile i Ukraine. Det betyder, at jeg vil være meget ked af, vi ender i en situation, hvor vi ikke kan reagere og vise, at det har en konsekvens, når man deltager i den slags aggressioner. Men jeg håber og tror, at vi får landet det her, som det er lykkes før,« siger Martin Lidegaard.

»Hvis vi ikke kan, så synes jeg, det er en alvorlig situation,« konstaterer den danske udenrigsminister.

Martin Lidegaard afviser at begynde at spekulere i, hvilke konsekvenser et eventuelt græsk veto vil få.

»Men det har været en dansk mærkesag fra dag ét, at det allervigtigste er at holde sammen på Europa. Det er det stærkeste signal overhovedet at give til Rusland. Det lykkedes 16 gange i 2014, og jeg håber også, det vil lykkes i 2015,« siger Martin Lidegaard forud for eftermiddagens møde i Bruxelles.

Den græske finansminister, Yanis Varoufakis, afviser torsdag middag, at Grækenland er ved at forberede et veto mod nye sanktioner mod russerne. Det græske udenrigsministerium vil ikke kommentere sagen, skriver Reuters.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.