Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Liberale og socialister kræver afstemning om bankunion

Det kan have vidtgående konsekvenser for danskerne, hvis vi går med i EUs bankunion, advarer Enhedslisten og Liberal Alliance, der kraftigt opfordrer regeringen til at høre danskerne holdning.

Hvis Danmark går med i bankunionen, som regeringen anbefaler, risikerer danskerne at komme til at hæfte for uansvarlige sydeuropæiske banker.

Sådan lyder advarslen fra både Enhedslisten og Liberal Alliance, der begge kræver folkeafstemning om bankunionen.

»Bankunionen kan have meget vidtgående konsekvenser for danskerne. I sidste ende kan det betyde, at skatteborgerne her i Danmark skal betale for store europæiske banker, som går ned på grund af spekulationer i fremtidige finanskriser. Derfor bør danskerne spørges i en folkeafstemning,« siger EU-ordfører Nikolaj Villumsen (Ø) fra Enhedslisten.

Han bakkes op af sin ordførerkollega i Liberal Alliance, Mette Bock (LA).

»Derudover viste finanskrisen, at vi i Danmark allerede har et velfungerende system, og det skal ikke udfordres ved at gå med i det eksperiment, som bankunionen er. Erhvervsminister Henrik Sass Larsens argument om, at vi altid kan melde os ud igen, er simpelthen utroværdigt. Hvem tror dog på det,« spørger hun i en pressemeddelelse.

Analysen fra Økonomi- og Indenrigsministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet slår fast, at regeringen ikke behøver spørge danskerne om lov til at tilslutte Danmark til den fælles bankunion, fordi der ikke er tale om suverænitetsafgivelse. Den vurdering er Nikolaj Villumsen lodret uenig i.

»Jeg mener, der er klokkeklar tale om suverænitetsafgivelse. Folketinget vil blive sat uden for indflydelse ved fremtidige finanskriser. Det er en meget vidtgående beslutning, man ikke kan fjerne fra Folketinget uden at spørge danskerne først,« siger han og tilføjer:

»Det er dybt problematisk, hvis regeringen på denne måde vil liste mere magt til EU ud af bagdøren uden at spørge folket.«

Bankunionen indebærer blandt andet et europæisk banktilsyn, og at der over en årrække opbygges en fond på cirka 55 milliarder euro, der kan bruges til at afvikle nødlidende banker. Hverken Enhedslisten eller Liberal Alliance tror på argumentet om, at det vil kunne skærme mod fremtidige finanskriser.

»Jeg tror på ingen måde, at EU-bureaukrater er bedre til at regulere danske banker end vores Finanstilsyn har været indtil nu,« siger Nikolaj Villumsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.