Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Liberal Alliances Ungdom suspenderer formand: Mistænkt for misbrug af andres online konti

Liberal Alliances Ungdom har med øjeblikkelig virkning suspenderet deres landsformand og deres formand for kampagneudvalget. De mistænkes for at have brugt andres konti på sociale medier.

Skolevalg 2017.
Skolevalg 2017.

Liberal Alliances Ungdom har onsdag valgt at suspendere deres landsformand, Stefan Roy Frederiksen, og deres formand for kampagneudvalget, Mathias Wehrsdorf, med øjeblikkelig virkning. Det oplyser partiet i en pressemeddelelse.

Ungdomspartiets forretningsudvalg har taget beslutningen på baggrund af en mistanke om »uretmæssig adgang til to navngivne medlemmers konti på sociale medier og online kommunikation,« oplyser ungdomspartiet.

Næstformand Amanda Meiner-Madsen er blevet konstitueret som ny landsformand, og hun beklager i meddelelsen den uheldige sag.

»Jeg er rigtig ærgerlig over, at vi skal se sådan en sag i LAU. Beskyldningerne mod Stefan Roy Frederiksen og Mathias Wehrsdorf er underbygget af flere medlemmer, og vi har som ledelse derfor ikke andet valg end at suspendere dem. Jeg glæder mig imidlertid over, at vores vedtægter fungerer, og at systemet virker,« siger hun.

Partiet understreger i samme omgang, at mistanken er isoleret til de to pågældende.

Suspenderingen kommer i kølvandet på Skolevalget sidste uge, som var en stor succes for Liberal Alliances Ungdom. Her gav landets ældste skoleelever partiet 13,5 procent af stemmerne efter partilederdebatter med ungdomspartierne, hvor Stefan Roy Frederiksen var partiets ansigt udadtil.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.