Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Liberal Alliance vil gøre førstehjælp frivillig for skolen

Landets skoler skal ikke længere være tvunget til at undervise i førstehjælp, mener Liberal Alliance. Partiet vil have skolen til at bruge krudtet på at gøre eleverne fagligt dygtige.

Liberal Alliance har fuld forståelse for de skoleledere, der nedprioriterer den lovpligtige undervisning i førstehjælp.

»Helt grundlæggende bør det være sådan, at skoletiden bruges på undervisning, og her er førstehjælp ikke en af kerneopgaverne, men derimod en opgave for civilsamfundet,« siger undervisningsordfører Merete Riisager (LA).

En opgørelse, som tv2.dk har foretaget, viser, at 40 procent af skolerne ikke underviser i førstehjælp, selv om det har været et lovkrav i ti år. Undervisningsminister Christine Antorini (S) understreger, at skolerne skal overholde loven og dermed undervise i førstehjælp.

Merete Riisager mener derimod, at skolerne skal slippe for førstehjælp og andre af de opgaver, de er blevet pålagt.

»Skolerne er i forvejen pressede, fordi det som følge af skolereformen vælter ind med opgaver, der ikke relaterer sig til reel undervisning. Derfor skal kravene til undervisning i førstehjælp heller ikke indskærpes. Tværtimod burde det være sådan, at det tydeligt blev gjort til en frivillig opgave for skolerne,« siger hun.

Merete Riisager mener, at det er fint, hvis børn lærer førstehjælp:

»Det er heller ikke noget problem, hvis en skole for eksempel får besøg af Falck en eftermiddag, så eleverne kan lære om førstehjælp. Men vi bør besinde os og holde fast i, at skolernes kerneopgave er at gøre eleverne fagligt dygtige, og derfor bør vi slet ikke stille krav om, at skolerne også skal påtage sig opgaver, der ikke relaterer sig til undervisning med et fagligt indhold«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.