Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Liberal Alliance om kritik af kønsoperationer på børn: Vi vil gå til ministeren med det

Der skal lyttes til Amnestys kritik af kønsoperationer af børn i Danmark, mener sundhedsordfører May-Britt Kattrup (LA), der vil bede ministeren om at nedsætte et udvalg og udforme nye retningslinjer på området.

Ditte Dyreborg
Ditte Dyreborg

Der skal lyttes til de mennesker, der er født med kønsvariationer, og vi skal vente med at operere børn, til de selv kan bestemme. Sådan siger regeringsparitet Liberal Alliances sundhedsordfører, May-Britt Kattrup.

»Vi skal lytte til Amnesty og vente med at operere børnene, til de selv kan være med til at bestemme,« siger May-Britt Kattrup og tilføjer, at det kun gælder i de tilfælde, hvor det ikke er medicinsk nødvendigt med en akut operation.

Udmeldingen kommer efter en skarp kritik fra Amnesty af operationer på børns kønsorganer i Danmark.

I en ny rapport fra menneskerettighedsorganisationen »First, Do No Harm«, som Berlingske beskrev onsdag, opfordrer organisationen til, at der skal være tydligere retningslinjer for operationerne af børns kønsorganer i Danmark.

De anbefalinger vil May-Britt Kattrup nu tage op med sundhedsministeren.

»Jeg ønsker, at der bliver nedsat en arbejdsgruppe, hvor man lytter til Amnesty og ser på, om det her kan gøres anderledes, så vi kan få en ny vejledning for området.«

Ifølge Amnesty er retningslinjerne i dag uklare, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt nyfødte børn skal opereres, hvis de fødes med variationer på kønsorganerne.

De variationer kan være alt fra drengebørn, hvor urinvejshullet sidder under penis og ikke i spidsen, til børn, der er født med kønskaraktaristika fra begge køn.

May-Britt Kattrup tilføjer, at Amnesty ikke står alene med kritikken. Børnerådet bakker også op, ligesom EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, FNs Børnekomité og WHO retter kritik af operationerne, forklarer hun:

»Så det lader til, at der er en stor interesse i, at det her skal foregå anderledes.«

Anders Juul, professor ved klinik for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, siger, at vi lever i en verden, der er binær, og folk vil gerne vide, om det er en dreng eller en pige?

»Sundhedsstyrelsen informerer mig om, at der i den nye vejledning for transkønnede vil blive blødt op for begreber om binære kønsopfattelse. Man begynder at forstå, at det måske ikke er så firkantet.«

Sundhedsstyrelsen siger, at der er lægeetisk korrekte at tilbyde operationen, hvis børnene er født med en variation på kønsorganerne. Hvad tænker du om det?

»Man skal altid høre på lægekundskaben og fagligheden. Det er meget vigtigt. Derfor må vi i en arbejdsgruppe tage sundhedseksperternes holdning med i vurderingen og sætte det overfor den udtalelse, som kritikerne kommer med. FN har i 2015 kritiseret de her operationer i Danmark, og så må man holde de to synspunkter over hinanden og lave en vejledning på baggrund af det,« siger May-Britt Kattrup og tilføjer:

»Jeg synes ikke, at det er uetisk at lade være med at operere børnene. Jeg synes, det er etisk at lytte til de mennesker, der direkte på krop og sjæl er berørt af det her.«

Sundhedsstyrelsen påpeger også, at det i sidste ende er forældrene, der bestemmer over børnene. Det gælder alt fra, om de skal vaccineres til, om de skal have denne operation. Går man – hvis man stiller forbud mod operationerne – direkte imod det ansvar og de rettigheder, som forældre har?

»Ja og derfor er der heller ingen grund til at stille et direkte forbud. Men det skal være sådan, at forældre informeres om alle konsekvenser og får alt viden - også den viden, vi kan læse om i rapporten fra Amnesty. Og hvis det eneste argument for at foretage operationen tidligt er, at barnet skal undgå mobning, så synes jeg ikke, at det er tilstrækkeligt til at få foretaget en operation. Det skal den nye vejledning afspejle.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.